Teaterårbogen for sæson 2009-10 er nu klar til at møde læserne – for førte gang udelukkende i elektronisk form. Årbogen udgives af Dansk ITI og er redigeret af Jan Grube Christensen.
Og det vil så også være sidste gang, idet den vigtige årbog, der har været udgivet via Dansk ITI i en årrækken, ikke længere støttes økonomisk af Scenekunstudvalget.
If. Jan Grube Christensen arbejdes der på at finde en digitaliseret løsning for de kommende sæsoner. Det skal så sket med udgangspunkt i TEREBA-systemet, hvor teatrene i forvejen indberetter deres fakta omkring forestillingerne og som bl.a. bruges til scenen.dk og Den Røde Brochure m.v.Teaterårbogen – hvis fulde titel er ’Teater i Danmark’ ITI Årbog 2009-10’ – var lovet klar på nettet i slutningen af januar, men nu er den altså tilgængelig på nedenstående link.
Dog uden de sædvanlige overbliksartikler om sæsonen for voksenteater, danseteater, opera og børneteater – men man kan altså læse den tekst om børneteater, som Deres ydmyge redaktør nåede at aflevere, inden beslutningen om at droppe papirudgaven blev taget: Derfor kan artiklen BØRNETEATERSÆSONEN 2009-10: Kamp om kunderne finde her
.
Men ellers kan den elektroniske årbog byde på de sædvanlige og uundværlige oversigter over sæsonens dramatiske kunst – inkl. registre over forfattere, instruktører, koreografer, scenografer, oversættere og medvirkende.
Link til Teaterårbogen 2009-10 her
.