Lige nu tyder meget på, at Undergrunden kun får to perioder som egnsteater i Furesø Kommune.
Forhandlingerne om en ny egnsteateraftale for 2021-24 er sat i bero, efter at Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget tirsdag 14. januar med stemmerne tre mod en (V:1 og S:2 mod R:1, C: fraværende) stemte imod den radikale udvalgsformands forslag om, at forvaltningen udarbejder udkast til en ny aftale og at der afsætte budget hertil – fordi egnsteatret er med til at 'sikre en palet af kulturtilbud til kommunens borgere og endvidere understøtter produktionen af unikt danskbaserede, musikdramatiske produktioner til gavn for hele Danmark'.
De gode ord faldt dog på klippegrund, og udvalgsformand Tine Hessner måtte i stedet benytte sig af den såkaldte standsningsret, som betyder at en beslutning i et udvalg skal afprøves i byrådssalen.
Hun sagde efterfølgende til netavisen sn.dk – i en artikel med den dommedagstruende overskrift: 'Undergrundens skæbne beseglet' – at det er afgørende, at der i byrådet foregår en politisk debat om egnsteatrets fremtid og retning, hvor også borgerne kan give deres besyv med.
Dermed er beslutningen om Undergrundens mulige fremtid som egnsteater skudt til byrådsmødet 29. januar. Med Socialdemokratiets vitale ti mandater splittet op, vil der muligvis være et markant flertal mod en forlængelse af egnsteatret – også selvom Det Konservative Folkepartis medlemmer normalt støtter helhjertet op omkring egnsteatrets eksistens.
For elitært?
Angiveligt finder modstanden grobund i en overbevisning om, at Egnsteatret Undergrunden med sin forankring i opera – som også er teatrets historiske forudsætning – er for elitær til kommunen. Også selvom Undergrunden i hele sit egnsteatervirke har søgt at favne alle kommunens borgere med nyskabende forestillinger, opsøgende små events, gæstet plejecentre osv.
Reaktioner fra kommunens borgere på de sociale medier viser dog, at mange ikke er enig i hverken udlægningen eller beslutningen.
Ifølge Undergrundens teaterleder, Anders Ahnfelt-Rønne, har den socialdemokratiske gruppe – der sammen med den radikale kulturudvalgsformand og de konservative byrådsmedlemmer har været politisk garant for egnsteatrets etablering og fortsatte virke – ikke altid været enige i, at man bør have et professionelt teater i Furesø Kommune.
Han fortæller, at det kom bag på alle, at borgmester Ole Bondo (S) – der er en stor tilhænger af Undergrunden – og de øvrige fortalere for egnsteatret blev stemt ned på et socialdemokratisk partigruppemøde for nylig.
Så det afgørende møde 29. januar kommer i høj grad til at handle om partidisciplin.
»Vi prøver nu at gå forhandlingsvejen og præge de få mennesker, der skal til for at vippe flertallet over, i stedet for fakkeltog og Ghita Nørby og sultestrejker. Jeg synes, at tiden er en anden, og med Radio24syv så vi, hvordan en monster-proteststorm bare blev slået ned med en jernstang.«
Kultur må ikke koste for meget
– Er den aktuelle diskussion om elitær kunst bare et skalkeskjul for besparelsesiver eller er det tegn på en regelret modvilje overfor selve det at have et opera-baseret egnsteater?
»Det er forskelligt. For Venstre og visse socialdemokrater er det nok mere en almindelig holdning om, at det elitære skal kunne klare sig selv – på markedsbetingelser,« lyder det fra Ahnfelt-Rønne.
Når nu skolerne i kommunen er nedslidte, og Farum-gælden kradser og ældrebyrden stiger, så må udgifter til kultur ikke være for synligt.
»Men Undergrundens nuværende situation bunder ikke i, at man varsler en besparelse på kulturområdet, bare en omfordeling, så amatørforeninger og idræt får vores årlige 1,8 mio. kr. – hvilket i øvrigt 'blot' er en udgift på ca. 40 kr. pr. år pr. skatteborger i kommunen.«
Det fornemmer man via de seneste dages reaktioner fra den aktive del af folkestemningen i kommunen, at der nok skulle være plads til…
En negativ evaluering
Udover diskussionen om elite-kultur er der måske en anden ting, der har påvirket situationen, selvom Anders Ahnfelt-Rønne vælger at underspille betydningen:
Statens Kunstfonds Projektstøtte udvalg for Scenekunst (PUS), der har opsynspligt overfor landets egnsteatre og bl.a. skal godkende driftsaftaler, står også for eksterne evalueringer af egnsteatrene: Og mens rapporten fra 2015 var positiv, er seneste evaluering fra 2019 af Undergrunden ganske negativ og optræder i referatet fra det famøse udvalgsmøde 14. januar, hvor der bl.a. står: '
'Konklusionen fra PUS er på denne baggrund, at Egnsteatret Undergrundens faglige og kunstneriske niveau ”ikke i tilstrækkelig grad ligger indenfor det, der forventes af et egnsteater”, men at der er mulighed for at udvikle på dette, hvis evalueringens anbefalinger følges og implementeres i den kommende aftaleperiode'.
Blandt disse anbefalinger fjæler sig kritik af Undergrundens strategi, visuelle profil, manglende fundraising, revurdering af teaterlederens kunstneriske og administrative virke m.v.
At en sådan eksplicit kritik kan bruges til at igangsætte en teaterlukningsproces, turde være åbenlys, og så tæller det måske mindre, at evalueringsrapporten åbenbart er så fejlbehæftet, at det ikke længere er muligt at læse den på Kunstfondens hjemmeside, hvor man mødes med ‘link midlertidigt deaktiveret, mens Statens Kunstfond behandler indsigelse fra teatrets ledelse vedr. faktuelle oplysninger i rapporten’.
DET kræver vist en forklaring fra teaterchefen?!
»På opdrag fra Projektstøtteudvalget har Rasmus Adrian begået en evalueringsrapport, som er fuld af faktuelle fejl. Bl.a. bliver vi kritiseret for at have lavet ungdomsmusical i påsken gennem mange år – en musical som vi aldrig har haft noget at gøre med, for det er Galaksens årlige ungdomsprojekt. Det er en hjælpeløs rapport desværre. Så man kan selvfølgelig ikke udelukke det – for rapporten er meget negativ, men jeg tror ikke at den har betydet så meget for kommunens folk herude,« siger Anders Ahnfelt-Rønne, der dog oplever, at 'folk er meget forargede'.
Evalueringen vurderes i øvrigt så uansvarligt udført, at teatrenes egen organisation, Dansk Teater, nu er involveret omkring de juridisk/forvaltningsmæssige aspekter i sagen.
Historien kort
Tilbage står en teaterleder, der siden sin ansættelse i januar 2014 har formået at mangedoble besøgstallet og holde økonomien på rette kurs og i øvrigt løbende har fået mange positive tilkendegivelser om sine kunstneriske valg. Han har været teaterleder, instruktør, medvirkende, turnerende m.v. samtidig med arbejdet på at forankre et nyt egnsteater i lokalsamfundet.
Teatret blev stiftet i efteråret 1977 (som Den Jyske Undergrund), siden skiftede man navn til Musikteatret Undergrunden, holdt til i København 1985-91, var fra 1991-95 operaensemble med kommunalt tilskud og eget spillested i Odense, og siden 1995 turneteater – med ikke mindst børneoperaer på repertoiret – med fast base i Værløse, indtil man efter mange lokalpolitiske sværdslag blev egnsteater i Furesø Kommune fra 2013. I øvrigt med det komfortable stemmetal 14-7.
Det var således både et helt livsværk og et blot et år gammelt egnsteater, Anders Ahnfelt-Rønne overtog fra 1. januar 2014 – og det har ikke været problemfrit at manøvrere i dønningerne fra stifterne Kaja og Niels Pihl, der egentlig selv havde igangsat et generationsskifte, men endte med at føle, at kommune og teatrets nye bestyrelse/ledelse 'annullerede alle de planer og projekter, som den gamle ledelse har udarbejdet for at sikre en glidende overgang', som det bittert lød i deres efterskriftsværk, 'Bogen om Undergrunden' fra 2018, der lakonisk slutter med, at 'Den 31/1 2014 er 'Musikteatret Undergrunden's historie definitivt afsluttet'.
Ahnfelt-Rønne stopper som leder
Nu er der akut risiko for, at Egnsteatret Undergrundens historie også kan nærme sig slutningen.
Furesø Kommune har ellers fået megen goodwill fra store dele af lokalbefolkningen for at have etableret et egnsteater – og det endda for relativt få midler.
Egnsteatret får p.t. 2,95 mio. kr. årligt i kommunalt driftstilskud – hvilket placerer Undergrunden i den nedre afdeling rent økonomisk blandt landets p.t. 33 egnsteatre – men det koster reelt kun kommunen 1,8 mio. kr., fordi en del af pengene kommer tilbage i form af statsrefusionen til egnsteatre (ca. 0,8 mio.) og husleje for kulturhuset Galaksen, (ca. 0,4 mio. kr.), hvor teatret kontraktligt holder til.
Uanset kommunens endelige beslutning omkring Egnsteatret Undergrundens fremtid har Anders Ahnfelt-Rønne allerede meldt ud, at han stopper med årets udgang, når den nuværende kontrakt for både teater og teaterleder udløber.
Til spørgsmålet om, hvorvidt han føler sig overmandet af lokalpolitiske trakasserier, økonomisk påholdenhed og en overvældende arbejdsbyrde, er svaret klart:
»Jeg er slet ikke ved at køre træt og er i fin fysisk form trods min høje alder (han fylder dog kun 70 år 16. maj…, red.), men jeg har længe adviseret, at jeg stopper. For vores besøgstal og antal solgte billetter er over 12.000 nu – og det er en 11-dobling, siden jeg startede efter Niels og Kaja. Desuden er anmeldelserne af vores egenproduktioner og gæstespil både fem- og seks-stjernede over hele linjen, så jeg har bare bestemt mig for at tage hensyn til mig selv, og jeg synes, at man skal slutte på toppen. Efter nytår fortsætter jeg et lykkeligt freelance-liv – som pianist og instruktør og skuespiller. Dét giver mig så meget glæde.«
