Når det lørdag 27. august vil myldre med gratulanter i den lille gård i Lavendelstræde, er det ret beset en tyvstart af fejringen af 50 år som Danmarks første stationære børneteater, for det var jo 31. august 1966, at Det Lille Teater havde premiere på sin første forestilling, ‘Karrusellen går’, lavet af Kaj Matthiessen sammen med Halfdan Rasmussen og Benny E. Andersen – tre ikoniske navne udi begavet professionel kunst for børn.
Teatrets stifter og første leder, Vibeke Gaardmand, havde dog en rum tid været i gang med forberedelserne til dette lille kulturelle eventyr, efter at en række af Danmarks fremmeste kunstnere direkte havde arbejdet for eller anbefalet det projekt, der både var en udfordring af Skolescenens håbløst mastodontiske måde at levere klassisk dramatik til børn og et særdeles velkomment forsøg på at skabe et frihåndspædagogisk alternativ til børns muligheder for at se vedkommende teater skabt på deres egne præmisser.
Historien og alle detaljerne bag realiseringen af Det Lille Teater er et langt og underholdende eventyr, som gerne skulle genfortælles her, men som man med fordel kan læse sig til på teatrets i denne henseende særdeles eksemplariske hjemmeside, hvor der fjæler sig en række nedskrevne beretninger, herunder arkitekt Louis Weisdorfs faglige forhistorie; Anders og Line Gaardmands skabelsesberetning børn af stifteren); politikeren og pædagogen Erik Sigsgaards organisatoriske portræt af Vibeke Gaardmand – og tegneren Ib Spang Olsens lille fortælling om egne bidrag til teatret m.v.
Bordel og brændevin
Men det kan også gøres næsten så kort, som det står på hjemmesiden: ‘I juni 1966 samlede Vibeke Gårdmand en kreds af forskellige kunstnere og støttepersoner omkring sig og stiftede Det Lille Teater’.
Støttekredsen talte mange af tidens store navne: Forfattere som Benny Andersen, Jesper Jensen og Leif Panduro, tegnere som Ib Spang Olsen og Arne Ungermann, psykologerne Inge og Sten Hegler, kendte småbørnspædagoger, instruktører, teaterfolk m.v.
En vild ide var at bruge Østre Gasværk (!) som teater og kulturcenter for børn, men så blev man mere realistisk sporet hen til købmand Hommel, der ejede Lavendelstræde 5-7 – og var positivt stemt overfor muligheden for teaterkunst for børn frem for vinlager i baggården.
Ejendommen daterer sig helt tilbage fra 1789, og der har været både bordel, snapsebrænderi og vintapperi i den gamle købmandsgård. Hommel selv havde ved teatrets start både en hest og en gammel ged i en stald i gården.
Og dette farverige miljø synes at have overlevet gennem årene, nu blot i form af en eventyrligt lang række forestillinger. Teatret har også undergået flere ombygninger og udvidelser gennem et halvt århundredes virke. Det intime og hyggelige miljø er dog bevaret, mens siddekomforten på hovedscenens 90 pladser stadig primært er beregnet til ikke for langbenede småbørn…
Kvalitet på alle hylder
Og nok er både ged og købmandsbutik væk – men indskrevet i teatrets historie via forestillingen ‘Købmand Hommels ged’ af den svenske teatermand og tusindkunstner Staffan Westerberg, der fra teatrets start blev en flittig leverandør af forestillinger.
Han satte 12 af sine egne stykker op fra 1967-2003, og ‘hans forestillinger, arbejdsform og udtryksmidler havde stor indflydelse på teatrets kunstneriske udvikling og var med til at skabe og udvikle Det Lille Teaters stil. Han udnyttede Det Lille Teaterrum i fuld udstrækning, og teatret og de ansatte gav hver gang af entusiasme og alle kræfter, hvad de kunne og mere til’, som Biba Schwoon skriver i sit bidrag til bogen ‘Staffan’, der udkom i 2013 (se artikellink i faktaboks).
Staffan Westerberg var således en tidlig og vedvarende eksponent for det kvalitetsteater, som Vibeke Gaardmand insisterede på at lave ved at opsøge de bedste folk inden- og udenlands. I øvrigt også til andre opgaver end teater: Man kan stadig beundre Henry Heerups fine logo for Det Lille Teater med dyr i forbogstaverne.
Og selvom Vibeke Gaardmand (1928-1980) var leder i teatrets første tiår – og også blev BørneTeaterSammenslutningens første formand (1970-73) – insisterede hun på at Det Lille Teater var et fælles projekt. Teatret fik da også siden en egentlig kollektiv ledelse gennem 35 år, inden man vendte bøtten igen og i 2014 udpegede Trine Wisbech som leder.
Og nu for hele to teatre, idet Det Lille Teater i 2013 på Københavns Kommunes bud (se artikellink i faktaboks) overtog Marionetteatret i Kongens Have – der i juni i år selv kunne fejre 50 års jubilæum og altså nu er et aktiv som sommerteaterfilial for Det Lille Teater – med synergieffekter og ekstra arbejde…
Noget om priser
Trine Wisbech blev leder for et teater med stolte traditioner og en perlerække af succeser og samarbejder med gode kunstnere på alle fronter af teaterproduktionerne. Mange navne burde nævnes her, men de er alle indlejret i teatrets lange historie.
Og selvom der da også har været mindre vellykkede forestillinger, så indikerer både anmelderroser og belægningsprocenter og publikumsglæde gennem alle årene, at her er et teater, der har haft og stadig har stor betydning for, hvordan man laver vedkommende og inspirerende teater for de helt små og lidt større børn.
Det har også kastet flere håndgribelige beviser af sig – bl.a. tre Reumert-priser for Årets Børne-/Ungdomsforestilling: I 2002 for ‘Mester flytter ind’ i 2011 for ‘Fra månen og ned’ og igen i 2016 for ‘Citroner i vand’.
Meget passende har Det Lille Teater valgt at genopsætte ‘Mester flytter ind’ som jubilæumsforestilling i denne sæson. Forestillingen er skrevet og instrueret af børnekultur-ikonet Thomas Winding (1936-2008), der så absolut må nævnes som en af teatrets store samarbejdspartnere.
Der har også været Reumert-nomineringer både som forestilling (2005, ‘Den rødhårede starut’) og i kategorien Årets Scenograf (2007 og 2014, begge gange Christian Q. Clausen) og Årets Scenedesign (2016, Julian Toldam Juhlin). Og dertil diverse nomineringer af publikum selv i Børn i Byen-prisen m.v.
Og her i jubilæumsåret følger dukketeaterorganisation UNIMA Danmark så op ved på jubilæumsdagen at give Årets Unimapris 2016 til Det Lille Teater for at ‘have spillet en afgørende rolle for den danske dukketeatertradition ved gennem 50 år at have produceret seriøst teater for yngre børn, hvor både dukker og objekter fra starten har spillet centrale roller’.
Charme med begrænsninger
Det Lille Teater har således gennem et halvt århundrede formået at udvikle sig kunstnerisk i de skønne, men også noget kringlede rammer i Lavendelstræde – men fremtiden byder på nye udfordringer både hvad angår stedet, publikum og kunsten.
Først Trine Wisbechs svar på mulighederne for det gamle baggårdshus:
»Det Lille Teater ligger i Lavendelstræde, hvor det har ligget i 50 år, og hvor alt i huset er indrettet til vores publikum. Vi regner med at blive her længe endnu og har netop fået fornyet vores træk, så vi fortsat kan lave teatermagi på scenen,« siger hun og fortsætter:
»Lige nu lever vi godt med den charme, som det gamle pakhus bibringer Det Lille Teater. På den lange bane ville det være fantastisk at få et sted, hvor et professionelt børneteater havde topprofessionelle produktionsvilkår, og masser af publikumsplads, som børnene kunne boltre sig på. Et sted hvor der også var plads til at vi kunne udfolde arbejdet omkring scenekunst for børn og voksne. Det ville, efter min mening, være en gevinst for København,« lyder det håbefuldt fra teaterlederen.
Opbrud i publikumssammensætningen
Så publikum, hvor de stationære børneteatre i København generelt over, at der kommer færre gruppebesøg fra skoler og institutioner. Nogle siger, at op mod halvdelen af deres tidligere stampublikum på den konto er faldet væk. Det har betydet flere aflysninger på spilledage i hverken, som så er vundet noget ind med flere ‘private’ kunder i form af forældre og bedsteforældre med børn – som så primært fylder op i weekender.
Og det er en tendens, som Trine Wisbech også har noteret sig:
»Publikum har altid været meget trofaste overfor Det Lille Teater, og de private kunder har været stigende gennem en del år. Som de andre stationære børneteatre mærker vi også de nye store udfordringer de københavnske institutioner har. Der er en nedgang hos specielt daginstitutionerne, som klager over manglende hænder og økonomi. Det er en udfordring, som er meget svær at løse, fordi den er strukturel. Der er sparet ind til benet i institutionerne, og det har vi ingen indflydelse på,« siger hun.
»Pt. har det ingen direkte indflydelse på vores spilletider og aktivitetsniveau, men det får det måske på sigt. Jeg tror, at vi, som alle andre, må forsøge at finde veje til at ‘hjælpe’ institutionerne i teatret; via fundraising til billetter samt udenomsaktiviteter mm. Vi er spændt på, om tendensen fortsætter, og arbejder på at gøre det så nemt og attraktivt som muligt for institutionerne at gå i teatret. Når institutionerne bliver væk, betyder det jo også, at børn, som ikke via deres familier naturligt kommer i teatret, ikke får den oplevelse med, og det er rigtig ærgerligt.«
‘Masser af visioner’
Og så skal det jubilerende teaters leder lige have mulighed for at lufte eventuelle specifikke planer/visioner for de kommende år, der går længere end at fastholde det nuværende produktionsniveau og -indhold.
»Udover at fastholde vores høje produktionsniveau og satse på ny dramatik og kvalitetsforestillinger, har vi masser af visioner på vores to scener. Det Lille Teater og MarionetTeatret skal fortsat udvikles både parallelt og i fællesskab, det er en løbende arbejdsopgave. Vores kerneydelse – at producere professionelt teater for børn – skal og vil fortsat fylde rigtig meget. Det er det der samler alle ansatte på de to scener, det er der vores faglighed og ambitioner ligger. Derudover har vi visioner om at finde den gode måde at samarbejde med daginstitutionerne om oplevelsesmaterialer i forbindelse med forestillingerne. Hvordan hjælper vi forestillingen på vej, før eller efter den er set, uden at gå på kompromis med kerneydelsen. Det er spændende som teater at udvikle samarbejder med institutionerne, som har fokus på scenekunst og den oplevelse, det er i sig selv,« siger Trine Wisbech.
Det Lille Teater fejrer 50 års-jubilæet lørdag den 27. august fra kl. 13,00 med åben gård, taler, mad & drikke.
