23. maj 2010

150 unge invaderer Betty Nansen

Betty Nansen Teatret huser C:NTACT Fonden, der laver kunstneriske projektter for unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Blandt aktiviteterne er teaterforestillinger, hvor ikke mindst ’Taskforce’ er en succes med internationale udløbere. Det er en refusionsgodkendt ungdomsforestilling, hvor forskellige hold unge fortæller deres egne personlige historier, og den sælges bl.a. til skoler og institutioner.

Men i juni måned bliver det den store scene på Betty Nansen Teatret, der rammer ramme om 150 elever fra fem skoler på Nørrebro, Nordvest, Østerbro og Frederiksberg, der leverer deres egen fortolkning af Shakespeares ’Romeo og Julie’ i regi af C:ntact.

Klassikeren bliver med dans, rap og sang og med et kæmpe metalklatrestativ som scenografisk midtpunkt.
Forestillingen spiller fra 4.-24. juni og der er gratis adgang. Billetter skal dog reserveres via hjemmeside, tlf. 33 29 61 36 eller mail: billet@contact.dk

Se mere om forestillingen, C:ntact spilletider m.v. på www.contact.dk/scene.aspx

Ved at sætte en ungdomsforestilling med skoleelever op på et professionelt teater er der således kastet endnu en luns til diskussionen om børn og unges performance i professionelt regi. Som man altså ser det med C:ntacts ’Taskforce’, Eventyrteatrets roste og velbesøgte forestillinger i Glassalen i Tivoli, børneballetterne på Det Kgl. Teater m.v.

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne