Af

3. oktober 2013

Vi kender problemstillingen som ‘professionel scenekunst-skole’

Rene Holm Hansen kommenterer kommentaren 'Hvornår er det professionel scenekunst?':

Tak for din seneste kommentar på Teateravisen.dk.

Du rammer lige ind i nogle af de problemstillinger, vi som ”professionel scenekunst-skole” løber ind i.

Vi driver Viby Efterskole – den fynske efterskole for musik, dans og teater – hvor vi netop ønsker at skabe en professionel ramme omkring de unge talenter.

Et af årets højdepunkter er, når vi – som den eneste efterskole i Danmark – tager 6 uger ud af det normale skema og lave en professionel musical-opsætning med hele holdet på 110 unge håbefulde talenter. Her kan alle 3 kunstarter mærke, hvad det vil sige at arbejde professionelt på et teater med en stor opsætning. Vi har f.eks. skuespiller og instruktør Steffen Rode tilknyttet skolen som instruktør på forestillingen, 2 konservatorieuddannede til at stå for musik og lyd og 2 professionelle dansere ansat. Hele dette hold bliver i januar-februar måned til at levende teater, hvor arbejdsdagen på teatret går fra 8:00 – 21:00 hver dag. Eleverne oplever professionelle krav – da det overordnede mål er at levere en professionel opsætning, hvor publikum føler, at de er i et ”rigtigt” teater. Eleverne spiller 7 dage i træk for betalende publikum.

Vi har flere gange forsøgt at få vores forestilling anmeldt af professionelle anmeldere – men uden held, da ordet ”skole” pr. definition ikke harmonerer med en professionel anmelder. Det synes vi er skam, da vores forestilling er ALT ANDET end en ”skolekomedie”. Det ville også være særdeles lærerigt for eleverne at opleve, hvordan en professionel anmelder vurderer deres præstation.

René Holm Hansen er forstander på Viby Efterskole, der har premiere på næste store opsætning, 'THE WIZ', 31. januar 2014 (www.viby-efterskole.dk)

  

Flere debatindlæg

16.9.2024: Eva-Marie Møller undrer sig over, at Københavns Kommune nedlægger puljer i Åben Skole-ordningen, der ellers sikrer ressourcesvage skolebørns mulighed for at få adgang til gratis kulturtilbud i form af bl.a. teater.

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg

16.9.2024: Eva-Marie Møller undrer sig over, at Københavns Kommune nedlægger puljer i Åben Skole-ordningen, der ellers sikrer ressourcesvage skolebørns mulighed for at få adgang til gratis kulturtilbud i form af bl.a. teater.