Af: Henrik Lyding

1. november 2013

Ungt kød på bordet

Kontant og debatskabende teater om idealbilleder og forkrampede kroppe.

Den er svær, den med kroppen og udseendet. Ikke mindst når man er teenager i puberteten. For hvor store skal brysterne være, og hvad med pikken og kropsbehåringen? Når man nu kan så meget med knive og implantater – og skulle man måske bruge pengene fra konfirmationen til sådan noget?

Teatret Graense-Loes lever op til sit navn, når de to spillere sætter kroppen på scenen. Formen skifter mellem dramatiserede optrin og fortællende indslag i koldt lys. En glimrende blanding, der holder opmærksomheden fanget. Fra åbningsbilledet, hvor en fyr i rokoko-tøj slænger sig i bløde puder, mens han propper sig med frugt, chips og cola, til pigen, der nøgternt fortæller om sin menstruation og det blod, hun slet ikke kan holde ud. Hvorpå fyren med ædeflippet forvandler puderne til en kæmpepik med tilhørende kugler, og pigen stolprer ind med et kæmpebryst hængende foran sig.

Dér gispede det unge publikum første gang. Sådan at få smasket realiteterne lige i hovedet. Gisp nummer to følger lige efter, da de to legede amerikansk pornofilm, hvor hun først giver ham oralsex og han derefter forsøger brystvorteslik og et samleje med hende. De to spilleres bevidste klodsethed og falden ud af rollerne undervejs løste klogelig lidt op for de stærke sager.

Og så blev lyset ellers tændt i loftet, og pigen fortalte en historie om større bryster. Skulle hun eller skulle hun ikke? Det udviklede til en fiktiv internet-debat, hvor de to spillere dels kom med forskellige bud for og imod, dels henvendte sig direkte til os. For hvad er det for nogle idealbilleder, vi render rundt med i vores hoveder?

Brat sceneskift til tv-showet 'Det perfekte menneske', hvor vi med fotokikkert får et kig ind i fyrens ører, næse og mund med frit udkig til snot, ørevoks og drøbel. Ækelt og fascinerende på samme tid. Som at være til en kombineret biologi-time og seksualundervisning, der virkelig rykker noget.

Plads til dramaturgisk indgreb

Desværre går forestillingen derefter lidt i stå. En behjertet snak mellem to dukker, en dreng og en pige, der begge skal opereres – pigen for hjertefejl, drengen for noget med maven – fuser ud, og det samme gør de unges koncentration. Og min med, for den sags skyld. 

Heller ikke fitness-delen, hvor vi er oppe at stå og laver små øvelser på stedet, bliver mere end bare sjov, lige som den hårdtpumpede muskelfyr, der tropper op, ikke rigtig skal nogen steder hen. At pigen så hiver op i blusen og viser bare bryster – ja, der bliver der gispet igen på pladserne. Den ægte kødvare gør altid stærkt indtryk.

En sekvens om computerspil og den afsluttende scene om prisen på fornyelsen af diverse kropsdele, tegnet på de to spilleres kroppe, er godt tænkt, men alt for vagt realiseret. De to spillere, Thomas Nielsen og Kristine Elmedal, begge næsten-nyuddannede fra Aarhus Teaters elevskole, har ellers en både varm og pågående udstråling, der ubesværet favner og udfordrer det unge publikum.

Så konklusionen bliver, at dette er en rigtig god forestilling i de første to tredjedele, mens der klart er plads til opstramning og et langt skarpere blik på, hvor de enkelte sekvenser skal hen, og hvordan de får optimal effekt i den sidste del af forestillingen.

Når det er sket, vil man stå med en stærk, tankevækkende og debatskabende forestilling, der evner at ramme sin målgruppe præcist og på den gode måde overskride nogle grænser på et ellers ret følsomt område, nemlig forholdet til kroppen.

Men det kræver som sagt et mindre dramaturgisk indgreb fra teatrets side.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

På stjernetur
Teater TT:
'Freddy & Far'
Freddy & Far har ingen ambitioner om at forny og sprænge teatrets grænser. Det er stort teater i miniformat. En fortælleteaterforestilling som vedstår og bliver en tryg og tæt oplevelse om nærhed, mod og kærlighed
Man kan ikke flygte fra kærlighed
Holbæk Teater:
'Gidsel'
Holbæk Teaters 'Gidsel' foregår som et mobilt virkelighedsdrama i en bus, hvor kærlighed og kulturkløfter er til omkringkørende debat.
Fyldt fantasi
Den Jyske Opera:
'Volapyk'
Opera er sjovt og let at kapere, når det, som i Volapyk, bliver serveret i en kombination af ’skønsang’, betagende ”sær” musik, badutspring, og løjerlige ting og kostumer. Og når tilgangen og energien ligner den ’alt-er-muligt’-agtige som er motor i børns egne lege.
I en seng på hospitalet…
Frøken Fracasos Kompagni:
'I Bertrams Hjerte'
Ved at veksle mellem grotesk humor og en små poetiske billeder, som nænsomt kombineres med dukkeføring, formår Frøken Fracasos Kompagni i en dynamisk vekslen mellem gakket sjov og stille alvor at sende et vigtigt budskab om at man skal tale sammen om døden ud på en kanal, så det suser lige ind på lyst- og lystavlen hos både børn og voksne.
Hæsblæsende kaos
Thy Teater:
'Sit – på det tørre'
Komikken i 'Sit – på det tørre' overspilles ud over alle smertegrænser
Ugly-grøn saftevand med skæv skrædderstilling
Klare Elenius:
'Naboen danser'
Eller hvad med selvlysende kaktus med smidig knæbøjning? Klara Elenius fanger ungernes æstetik og kombinerer med lidt dans, lidt ensomhed – og lidt kedsomhed