Af

6. oktober 2019

Ubehagelige påstande og bemærkelsesværdig anmeldelses-skævhed

Andreas Dawe kommenterer Niels Vandrefalks indlæg om to forestillinger med udgangspunkt i sagen om Kundby-pigen:

 

I et indlæg 5/10 her på Teateravisen, 'Forestillingsperle og benspænd', gør Niels Vandrefalk sig til talsperson for nogle holdninger, jeg gerne vil kommentere på.

Vandrefalk skriver direkte, at Mungo Park Allerød og Teatret st.tv bevidst har chikaneret Teatret Fair Play ved at lægge premieren på deres tematisk sammenfaldende forestilling – begge forestillinger tager udgangspunkt i sagen om Kundby-pigen – på næsten samme dag. Han kalder det ”et bevidst benspænd”, og skriver derudover bl.a., at Mungo Park/Teatret st.tv  ”med ufine midler kæmper for at komme først til målet.” 

Jeg ved simpelthen ikke, hvad Vandrefalk bygger disse påstande på, og jeg har svært ved at tro, at de har noget på sig. 

 

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har noget med de to forestillinger at gøre, men at jeg dog kender en del af folkene på/bag begge forestillinger, og jeg kender dem alle som ordentlige og redelige mennesker, der aldrig kunne finde på at ville ødelægge noget for andre på den måde, som Vandrefalk påstår! 

At to teatre, på samme tid, laver en forestilling, der tematisk handler om det samme, kan jo ske – og det behøver vel ikke at være et problem! Det kan være et tilfælde – eller det kan jo være, det sker, fordi temaet er vigtigt, relevant og oppe i tiden! 

Jeg skal ikke kunne sige, hvilket teater, der først fik idéen, eller hvilket teater, der først fik lagt deres premieredato fast – og jeg er også hamrende ligeglad. Begge forestillinger lyder afsindigt spændende og nødvendige, og måske kan de to produktioner oven i købet drage fordele af deres dobbeltpremiere ved at skabe endnu mere interesse og dermed endnu flere publikummere til de to forestillinger?! Måske er dobbeltpremieren på den måde en fordel, hvem ved?

 

Det, jeg til gengæld synes er meget mere tankevækkende og problematisk, og som jeg gerne vil gøre opmærksom på, er følgende:

Allerede nu, her ganske få dage efter de to premierer, kan jeg gå på nettet og læse en lang række anmeldelser af 'Pigen med bomberne', altså Mungo Park/Teatret st.tv's forestilling. Flere af de store dagblade har anmeldt den, og det samme har en længere række teaterfaglige blogge/hjemmesider, heriblandt Kulturkupeen, Sceneblog og Iscene.

Fint! Det er fedt at kunne læse anmeldelser af noget, man er interesseret i! Mungo Park er et højprofileret voksenteater, og Teatret st.tv er ikke mindst et højkvalitativt ungdomsteater – den kombination kan åbenbart lokke anmelderne til. Det er godt!

Til gengæld… Når jeg søger på anmeldelser af 'Den første dråbe blod' på Fair Play, dukker der ingen anmeldelser op. Ikke endnu, i hvert fald. Ikke én. Selvom Fair Play er et højprofileret og stærkt anerkendt og erfarent teater inden for børne-/ungdomsteaterbranchen. Men der er åbenbart rigtig langt til Holbæk for anmelderne…?! Meget, meget længere end til Allerød, må man forstå…

 

Denne skævhed synes jeg er langt vigtigere at tale om end de sammenfaldende premierer. Hvorfor kan det ene teater lokke anmeldere til, og det andet kan ikke? Trods samme tema. Trods stor foromtale af begge forestillinger. Trods stærke, kunstneriske kræfter på begge produktioner? Hvad er det for en automatik, der er i gang her, hvor det højprofilerede voksenteater i Allerød nemt kan lokke anmeldere til, mens det højtprofilerede børneteater i Holbæk åbenbart ikke kan?! 

Den lader vi stå et øjeblik, mens vi venter på, at også anmeldelser af Fair Plays forestilling begynder at tikke ind. For de kommer vel, eller hvad?!

 

Andreas Dawe er dramatiker, instruktør, leder af AKUT360

Flere debatindlæg

21.1.2025: Dorthe Bébe kommenterer med sit indlæg baggrunden for Teateravisens lukning, der bl.a. er baseret på besparelser og Teatercentrums nye kommunikationsstrategi.
19.1.2025: Søren Ovesen spørger i forbindelse med Teateravisens lukning og festivalproblematikken, om Teatercentrums ledelse egentlig kender deres besøgelsestid.
15.1.2025: Marc van der Velden: Lukningen af Teateravisen er endnu en konsekvens af en gradvis afvikling af den unikke og selvstændige position i landets kulturliv af en bredtfavnende, kvalitetsbevidst, inkluderende børneteaterbranche.
13.1.2025 Henrik Steen Larsen er vred over lukningen af Teateravisen og ønsker sig et oprør mod udsultningen af børne- og ungdomsteatret
12.1.2025: Lotte Faarup kalder lukningen af Teateravisen for en falliterklæring og mangel på ærlig italesættelse af, hvad der sker...

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg

21.1.2025: Dorthe Bébe kommenterer med sit indlæg baggrunden for Teateravisens lukning, der bl.a. er baseret på besparelser og Teatercentrums nye kommunikationsstrategi.
19.1.2025: Søren Ovesen spørger i forbindelse med Teateravisens lukning og festivalproblematikken, om Teatercentrums ledelse egentlig kender deres besøgelsestid.
15.1.2025: Marc van der Velden: Lukningen af Teateravisen er endnu en konsekvens af en gradvis afvikling af den unikke og selvstændige position i landets kulturliv af en bredtfavnende, kvalitetsbevidst, inkluderende børneteaterbranche.
13.1.2025 Henrik Steen Larsen er vred over lukningen af Teateravisen og ønsker sig et oprør mod udsultningen af børne- og ungdomsteatret
12.1.2025: Lotte Faarup kalder lukningen af Teateravisen for en falliterklæring og mangel på ærlig italesættelse af, hvad der sker...