Act-Fact Copenhagen, der er en platform for uddannelse og andre formater inden for teater, performance og pædagogisk inviterer 6. marts til Teaterpædagogisk Salon, hvor det skal handle om relationerne mellem teater, performance og pædagogik – i praksis, i kunstfeltet og i mellemrummene…
Det foregår via oplæg og paneldiskussioner.
1. session sætter fokus på de professionelle børneteatres rolle og vilkår på skoler med forestillinger, workshops og andre aktiviteter, hvor Jørgen Carlsund (leder af ZeBU) og Sine Sværdborg (kulturproducent) kommer med bud på, hvordan skole og børnekultur kan spille bedre sammen. I debatrunden deltager Rasmus Elvers, teaterpædagog ved Skolen på Grundtvigsvej, hvor man arbejder tværfagligt og projektbaseret.
2. session byder på oplæg fra Gry Worre Hallberg (performancegruppen Sisters Hope) og input fra Pernille Welent Sørensen (som 'teatrets kritiske ven')
Salonen byder derefter på bl.a. fotos fra et nyudviklet udendørs performativt projekt, som Act-Fact-studerene har udført med over 500 børn på kunstmuseet Arken.
Salonen – 'På tværs – nye visioner' – afvikles søndag 6. marts kl. 14:00-18:00 på Edison Scenen på Frederiksberg. Pris 200 kr. Tilmelding og betaling på MobilePay: 28 73 90 70 (Søren Hedegaard, adm.) inden 27. februar 2022.
Se mere på www.act-fact.dk