Anne Josephsen kommenterer Teateravisens lukning:
Det er forstemmende at Teatercentrums ledelse har besluttet at lukke Teateravisen. Hvorfor lukke noget, som der ikke lige findes magen til, som er et talerør for en hel branche, og som er unikt? En avis der har formået at fungere som en selvstændighed enhed og som aldrig har været bange for at tale meningsdannere, myndigheder og chefer imod.
Teateravisen er med sin form, sit indhold, og historik ikke at forglemme, noget ganske særligt. Det er ”en avis”. Med nyheder, artikler og klummer, læserbreve og anmeldelser, faktaoplysninger om kulturpolitik og tilskudsfordelinger. Høj journalistisk standard, med et – ofte fornøjeligt – højt sprogligt niveau.
Jo, der kan allerede nu læses god journalistisk målrettet og vidensbaseret formidling på Iscene. Og anmeldelser. Ingen tvivl om det. Og på Kulturkupeen og på Kulturtid og på Ungt Teaterblod og på Kulturkapellet.
Og jo, det bliver spændende at følge det nye i den fælles børne- og ungdomsside, hvor ”samlingen af stoffet skal give brugerne lettere adgang til fagstærkt scenekunststof fra hele landet uanset målgruppe”. Bredt og favnende.
Det er sørgelige er, at man fra Teatercentrums ledelse (bestyrelse/direktør – hvad ved jeg) ikke har valgt at satse og forstærke det helt specielle. Bruge det. Det unikke.
Alle (ok – næsten alle) ved, at økonomi er et spørgsmål om prioritering. Hvad er værd at slås for, hvad er værd at fortsætte med.
”På det jævne – på det jævne” kommer farende ind i hovedet på mig, og jeg finder H.V. Kaalunds ”På det jævne, på det jævne”, læser den lune og humoristiske sang. Her kommer sidste vers:
På det jævne! På det jævne!
Altid i min sjæl det klang,
når med fantasiens evne
kækt jeg mig fra jorden svang.
Alt det andet vil sig hævne,
er kun splid og undergang.
– på det jævne! På det jævne!
Det er livets sejerssang.
Anne Josephsen, aktiv i branchen siden 1977
