16. marts 2018

Tal på Aaben Dans

Egnsteatret Aaben Dans har lagt et konkret bevis for deres aktiviteter i 2017 frem på teatrets hjemmeside i form af årsregnskabet.

Danseteatret har været ti år i Roskilde og sat deres præg ved bl.a. at lave en biennal international danseteaterfestival for børn og unge, SWOP – der i øvrigt afvikles for fjerde gang fra 3.-7. maj i år –  stå for en række lokale aktiviteter som dans i skoler og institutioner, åbent laboratorium, deltagelse i internationale projekter m.v.

Desuden har Aaben Dans producere en række roste forestillinger, hvor 'Tre ben' sidste år blev nomimeret til en Reumert-pris for Årets Børne-/Ungeforestilling (hvilket også overgik 'HANe og HUNd' i 2014 og 'Mig Dig Os' i 2009').

Som Pernille Møller Taasinge, producer og kommunikationsansvarlig m.v, noterer det i en pressemeddelelse:

'Aaben Dans har haft højt aktivitetsniveau hele året – udover egne forestillinger har teatret turneret intensivt både i ind- og udland, danset med vores fem partnerskoler på mellemtrinnet, danset med Katedralskolen og Himmelev Gymnasium, med børnehaver i projektet Dans i dagtilbud, udviklet dans med unge i vores projekt stART og været en del af det europæiske projekt PUSH, der udvikler dans til børn om svære emner'.

Men 2017 kan også opgøres i tal med antal opførte forestillinger: 136; antal tilskuere/deltagere: 26.751 og antal deltagerinvolverede begivenheder: 740 – samt en omsætning på i alt 7.467.021 kr. Heraf udgør det kommunale driftstilskud via egnsteateraftalen 5.409.000 kr., mens egenomsætningen i form af forestillingssalg, entre m.v. altså udgør 2.058.021 kr.

(Billedet: Aaben Dans blev Reumert-nomineret til Årets Børne-/Ungdomsforestilling i 2017 med 'Tre ben'. Foto: Ditte Valente)

(caj)  

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne