Når nycirkusfestivalen Copenhagen Circus Arts Festival afvikles i Pakhus 11 på Amerikakaj på Østerbro 26.-30. marts, vil det ikke skorte på anmeldelser af alle forestillingerne, som løbende vil blive publiceret på ISCENE.dk
Festivalen bliver nemlig udsat for et skrivekursus med deltagelse af teater- og dansebloggere, formidlere, studerende og skribenter med særlig interesse for fysisk baseret scenekunst, der får undervisning i at give faglig performance, dans, fysisk teater og nycirkus – med fokus på specifikke publikumsgrupper og i dialog med scenekunstnerne selv.
Skrivekurset er etableret i et samarbejde mellem scenekunstportalen ISCENE, dansekompagniet X-Act og Den Danske Scenekunstskoles Efter- og videreuddannelse – med støtte fra Bikubenfonden.
Deltagerantal: 15-20 personer, pris: 300 kr., sted: AFUK og Pakhus 11, datoer: 13. og 20. marts 2019 samt udvalgte dage fra 25.-30. marts 2019, alle dage i eftermiddags- og aftentimerne.
Ansøgningsfrist er 28. februar 2019 på info@iscene.dk
Se mere om skrivekurset og dets indhold, program, metodik m.v. på https://iscene.dk/2019/01/10/skriv-kroppen-frem/
(Billedet: Animal Religions 'Fang' er en af de forestillinger, der skal anmeldes på skrivekurset. Foto: Marta Garcia