Teatermanden Sejer Andersen er død 19. december, 85 år gammel. Han har fyldt godt og meget i det danske teaterlandskab gennem mere end et halvt århundrede som idemand, skuespiller, dramatiker, iscenesætter, teaterleder m.v.
Sejer Andersen (f. 1936) blev cand. mag i 1969 og virkede nogle år som fransklærer på Frederiksborg Statsskole i Hillerød, hvor han bl.a. satte skuespil af Boris Vian op – og denne skribent første gang mødte det interessante menneske.
Da havde den særdeles frankofile Sejer Andersen allerede i 1967 været med til at etablere Fransk Studiescene og i 1972 Cafe-Teatret i København, hvor han både virkede som skuespiller, iscenesætter og del af den kollektive ledelse, ligesom han var initiativtager til og leder af Dramaskolen (1976-83).
I 1984 blev han teaterchef på Hvidovre Teater, der både var stationært og turnerende teater, og nåede frem til teatrets lukning i 2000 at producere over 50 forestillinger under devisen: 'Jeg ville lave noget, som de andre ikke gjorde' – og stod for en ofte eksperimenterende profil med flittig brug af relativt ukendte internationale dramatikere.
Siden etablerede han i 2003 Vitus Bering Teater, der turnerede i ind- og udland med forestillinger om den berømte danske opdagelsesrejsende. Monologen 'Og her ligger man så som en anden idiot' om Berings liv og død var så sent som i 2015 også med på Aprilfestival i Frederikssund.
Sejer Andersen nåede sågar også at opføre stykket på Bering Island i det nordøstlige Sibirien. Her døde Bering selv 19. december 1741, og altså præcis 280 år før Sejer Andersens bortgang – et sammenfald, som Sejer givet havde fundet interessant.
De seneste år døjede han med 'problemer med bentøjet, men hjernen fejler ikke noget', som han sagde – og der var stadig masser af (teater)liv og gode historier i ham.
Nogle af de mange ord fra ham blev dog også brugt til digte, hvor han debuterede på fransk med 'Un baiser de papillon' i 2008.
Han holdt kontakten med det franske kulturliv ved lige hele livet, og det blev bl.a. honoreret med Alliance Francaises hæderslegat 1967, Chevalier des Palmes Académiques 1985 og Chevalier des Arts et Lettres 1990, mens det i Danmark bl.a. blev til Danske Teaterjournalisters Initiativpris til Cafe-Teatret i 1979 og Danmarks Teaterforeningers turneteaterpris i 1986 (for succesforestillingen 'Tone').
Han var også aktiv i diverse organisationsarbejde gennem hele livet, bl.a. i Dansk Flygtningehjælps Kulturbestyrelse 1979-2005, Hvidovre Kulturråd 1985-93, medlem af The European Theatre Convention 1988-2000, bestyrelsesmedlem for Teatermuseet 1995-2000 og Teaterhøjskolen Rødkilde 1999-2010 – sidstnævnte var han også initiativtager til.
Nu er det meget vidende, engagerede og så hyggeligt-elskværdigt krukkede teatermenneske ikke mere. Æret være hans minde.
(Billedet: Sejer Andersen er død efter et langt og rigt liv i teater- og kulturlivets tjeneste. Privatfoto)
(caj)
