I erkendelse af de alt for få midler, Projektstøtteudvalget råder over, har udvalget bl.a. lagt op til øget dialog og taget initiativ til matchmaking-seance mellem projektstøttede teatre og egnsteatre/små storbyteatre m.v. i håbet om at øget samarbejde kan få støttemidlerne og dermed teaterproduktioner til at strække længere.
Det er jo umiddelbart til gavn for både teatrene og tilskuerne og dermed teaterlivet.
Der eksisterer dog også andre støtteordninger, som på tværs af strukturer og støtteordninger lægger op til samarbejde med de store institutionsteatre – landsdelsscener, Det Kgl. Teater, Det Københavnske Teatersamarbejde m.fl. – nemlig den såkaldte fleksible overgangsordning, en fifty-fify-coproduktionsmodel og gæstespil.
Det foregående støtteudvalg, Scenekunstudvalget, havde ved afgangen for knap et år siden i deres 'testamente' lagt op til, at 'Den fleksible overgangsordning' skulle udfases – bl.a. fordi fift-fifty-ordningen blev anset for den bedste model – men nu har Projektstøtteudvalget besluttet at forlænge 'Den fleksible overgangsordning' foreløbig til og med sæson 2015/16.
Fifty-fifty-ordningen går ud på, at institutionsteatret skal levere halvdelen af produktionsomkostningerne og billetindtægten, mens det co-producerende teater/projekteatret – som altså er støttet af udvalgspenge, mens institutionsteatrene får penge af en anden kasse – leverer sin halvdel, men samtidig skal have det totale kunstneriske ansvar for forestillingen.
Her har flere teatre påpeget, at selvom et samarbejde jo oftest blev indledt i enighed og fordragelighed, gør sådanne rigide vilkår det sværere for de små teatre at finde samarbejdspartnere blandt institutionsteatrene, fordi disse naturligt nok gerne ville have lidt mere snor i en forestilling, som de selv skal finde tilskuere til.
'Den fleksible overgangsordning' derimod går i hovedtræk ud på – som det formuleres fra Kulturstyrelsen/Projekstøtteudvalget, at 'projektteatret bidrager med lønninger til de kunstneriske kræfter og egen producent herunder fx dramatiker, komponist, scenograf, instruktør, medvirkende o.l. samt står for produktionsbudgettet til scenografi og kostumer mv. Institutionsteatrene bidrager som minimum med teatersal inklusive garderober, varme og rengøring og en basis viceværtfunktion, teknik, synlighed, billetsalg og publikumsfaciliteter inkl. foyerpersonale'.
Her er institutionsteatret altså stillet lidt bedre/friere, og det er formentlig også baggrunden for projektteatrenes tilbagemeldinger om, at ordningen har fungeret godt – og det er så igen baggrunden for forlængelsen af ordningen.
Og for de små teatre er det vigtig at prøve at få en forestilling produceret i professionelle og administrative rammer frem for at diskutere de forskellige former for økonomiske rammer.
Se mere om ordningen og dens udformning her.
(caj)
