Niels Vandrefalk fra Holbergteatret skriver følgende indlæg efter at Refusionsudvalget efter den nyligt afviklede showcase afviste Holbergteatrets forestilling 'Julen i Hulen':
Refusionsudvalget afslår Holbergteatret refusion igen – igen
– først var det SEX, nu er det JUL.
Kære Refusionsudvalg!
I ”finder den dramatiske struktur uforløst og vurderer, at spillernes skuespiltekniske kunnen og rekvisithåndtering ikke er på et tilstrækkeligt professionelt kvalitetsniveau”. Sådan lyder jeres afslag.
’Julen I Hulen’ tryllebinder de 3 til 9-årige, og den fungerer optimalt fra først til sidst. Altså er der noget galt. Og det er kvaliteten af jeres dømmekraft. Den er blokeret af idiosynkrasi mod min person og en katastrofal mangel på basal viden om elementære faglige færdigheder. I min rolle som dramatiker, instruktør, scenograf, producent og caster har jeg igen lavet en exceptionel og anderledes forestilling. Sådan som jeg gjorde for to år siden med ’Far, Mor Får Børn’. En forestilling, der også udfordrede så heftigt, at den fik jer til at brillere med den samme blanding af inkompetence og magtmisbrug.
Det, der sidder bag jeres voksenøjne, anser I for at være klogere end 1.000 sæt børneøjne, som på 18 forestillinger har nydt deres identifikationsmodel, spillets tavse idébamse. Den er dramaturgiens nøgle til forestillingens succes, fordi den understøtter deres perception og magiske fantasi. Den fører dem gennem gru og gys med Noahs Ark til Bethlehem for til sidst at opleve ramadanen blandt muslimerne, jødernes lysfest og Jesus Kristi fødsel i krybben.
Idébamsen er tekstens handlingsbærende motor, selve grebet, der samler og forløser dramaturgierne og som ved hjælp af børnenes indlevelse fører dem trygt gennem dannelsesrejsens strabadser. Da jeg spurgte ind til det faktum i vores uddybende telefonsamtale, anede I ikke, hvad jeg talte om! ”Du må give os et stykke papir”, lød svaret. Stik imod jeres holdning, da jeg foreslog det til ’Far, Mor Får Børn’. Fordi jeg også dengang vidste, at I ikke havde de nødvendige teoretiske forudsætninger til at matche mine forestillinger.
På showcase var I på forhånd så opsatte på afslag, at I ikke sansede forestillingens vellykkede dramatiske struktur. I var kun optaget af at finde på en begrundelse. Og lod jer igen selv tage med bukserne nede. Dramatikeren, den store, slemme dramaturgihaj, havde endda efter justitsmordet på ’Far, Mor Får Børn’ forsøgt at advare mod at gentage skurkestregerne ved at udstyre idébamsen med navnet Lurifax!
Sidste gang kaldte I mig ’amatør’. Nu påstår I, at mine spillere ikke kan deres håndværk, selv om jeg har haft Onkel Julius i mesterlære i 15 år og NillePer i 3 år og har skrevet rollerne specielt til dem. Min og deres kunst udløser børnenes fryd – og vækker jeres svagheder, snyd på vægten, fusk, manglende læring af egne begrænsninger. Eller sagt med jeres magtarrogance: Fri os for det unikke, lad alle kolleger blive som os.
Ludvig Holberg siger til sine kritikere i fortalen til den nye udgave af ’Niels Klims underjordiske rejse’: Gå hjem og hæng jer – eller hæng jeres meninger i skabet for fremtiden så den slags forhastede og uretfærdige domme ikke giver den lærde verden et dårligt omdømme.
Teatergale hilsner
Niels Vandrefalk – der er skuespiller og instruktør og leder og stifter af Holbergteatret
