29. juni 2010

Poher her og der

Statens Kunstfonds Repræsentantskab har udpeget to medlemmer til hvert af Statens Kunstfonds otte kunstkyndige tremandsudvalg for den kommende udvalgsperiode, der løber fra 1. januar 2011 til 31. december 2013. Kulturministeren udpeger i løbet af efteråret det tredje medlem til hvert udvalg og dernæst udvalgenes formænd.

For dansk børneteater er det interessant at se, at den markante og prisbelønnede Catherine Poher har fået plads i Film- og Scenekunstudvalget.

Hun har fejret store triumfer og fået et hav af Reumert-nomeringer for sit ny- og billedskabende teaterarbejde blandt danske børne- og ungdomsteatre.

Hun har dog også slået sine folder i voksenteatret, og til december får fransk-fødte Poher så også debut på Det Kongelige Teater, hvor hun skal sætte sin egen ’På den anden side’ op.

Forestillingen, der spiller fra 4. december til 7. januar, bliver en hyldest til de myter, eventyr og historier, der er fælles kulturarv, skriver Nationalscenen i sin formomtale, hvor der også hedder, at det bliver en ’perlerække af enkle situationer, absurde og humoristiske handlinger, korte dialoger, dansende trin, kropsprog og magiske visuelle forvandlinger’.

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne