22. november 2010

Platform for scenekunst

Det er nu over et år siden, at Forsøgsstationen blev etableret på Sdr. Boulevard i København som et levende værksted for professionel scenekunst – etableret af Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff og med back-up i form af fem faste brugerteatre, der også udgør den kunstneriske ledelse af stedet.

Siden har der været fuld gang i aktiviteterne i den gamle biograf på Vesterbro, hvor der trænes, eksperimenteres og forskes, holdes foredrag og workshops og kurser og diskussioner og erfaringsudvekslinger på tværs af de kunstneriske faggrænser.

Der er også løbende en række scenografiudstillinger i foyeren, netværksaftener med hygge, fællesspisning og sparring.

Fredag den 10. december er det muligt for potentielle medlemmer og brugere og almindeligt interesserede at se stedet og at få et indblik i nogle af de mange aktiviteteter og muligheder, som Forsøgsstationen rummer.

På denne dag afvikles nemlig Platform fra kl. 19.30-22.00 med både velkomst og visioner ved de to ledere, Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff, fulgt op af bl.a. ntroduktion til Theatre Switch-training (v. Stuart Lynch), Ki-Aikido (v. Paul Hauerbach) og Fri impro (v. Katharina Kamber). Desuden bliver der en præsentation af nogle af de kunstneriske forsøg, bl.a. ’Improvisations-uro’ (v. Poul Storm), ’Human Gallery’ (v. Tora Balslev), ’Projekt K’ (v. Tea Rønne) og ’Fragmenteret sang’ (v. Pernille Rübner-Petersen).

Tilmelding til Platform 10. december skal ske senest 5. december på: mail@forsoegsstationen.dk
/ tlf.: 3879 3828.

Man kan få mere at vide om forsøgsstationen på www.forsøgsstationen.dk
og læse interviewartiklen om projektet, ’Besat af en drøm’
, her på portalen.

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne