12. april 2023

Operasus under åben himmel

Lørdag d. 10. juni afholder Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester sommerens største klassiske koncert med gratis, billetløs entre til ’Opera i Parken’. 

Det foregår i Skanseparken i Aarhus fra kl. 15-17, hvor der bydes på et udvalg af det bedste fra operaens og musicalens verden.

Således vil Mozarts, Puccinis, Verdis, Rogers’, Donizettis og Nielsens musik stige til vejrs under åben sommerhimmel fra musikere, solister og kor.

Dirigent er Patrik Ringborg, mens Stine Rosengreen som konferencier guider de forventeligt mange tusinde gæster gennem koncerten

Man kan finde hele programmet for ’Opera i Parken’, der afvikles for femte gang, her:

https://jyske-opera.dk/media/gugjscts/koncertprogram-opera-i-parken-2023.pdf

(Billedet: ’Opera i Parken’ bliver afviklet for femte gang 10. juni. Foto: Anders Bach)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne