6. november 2024

Nye ansøgningsfrister hos Projektstøtteudvalget

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) meddeler, at der er nye årlige ansøgningsfrister på vej til de enkelte puljer og ordninger fra 2005. Udvalget vil med ’færre årlige frister skabe mere stabilitet og understøtte langsigtet tænkning i scenekunstmiljøet’:

LANGSIGTET TÆNKNING 
På sigt vil færre årlige ansøgningsfrister give mulighed for en mere langsigtet planlægning, men også understøtte et mere stabilt økosystem omkring scenekunsten.

Ved at reducere antallet af årlige frister vil udvalget i højere grad kunne fokusere på, at midlerne fordeles på et større antal flerårige bevillinger og driftsbevillinger, som i sidste ende kan sikre mere bæredygtige arbejdsforhold for scenekunstnere.

SCENEKUNST FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE
Scenekunstfestivaler fra 2025
Som noget nyt vil det til fristen den 2. juni 2025 være muligt at søge tilskud til scenekunstfestivaler i puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’. Puljen ’Scenekunstfestivaler’ nedlægges derfor som en selvstændig pulje.

Fra to til én årlig frist i 2026
Fra 2026 reduceres antallet af årlige frister til puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’ fra to til én. Ændringen træder først i kraft fra 2026, og det vil betyde, at puljen har frist den 1. juni 2026.
Projektstøtteudvalget har fortsat de samme midler til rådighed til formålet. De vil blot blive fordelt på én ansøgningsrunde frem for to.

REFUSIONSORDNINGEN
Fra 2025 reduceres de årlige frister på refusionsordningen fra tre til to.
Der vil derfor kunne søges om refusion til fristerne den 3. februar og 1. oktober 2025 og ikke i august, som det har været tilfældet i 2024.

FORMIDLINGSORDNINGEN
Fra 2025 reduceres de årlige frister på formidlingsordningen fra tre til to. Der vil derfor kunne søges om formidlingsgodkendelse til fristerne den 10. oktober og 1. april 2025 og ikke i februar, som det har været tilfældet i 2024.

(pressemeddelelse)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne