Torsdag eftermiddag lagde teatret ZeBU ramme og scene til afskedsreceptionen for teatrets ene kunstneriske leder, Marc van der Velden, der helt tilbage i december 2019 havde meldt sin beslutning ud om at forlade teatret til fordel for et liv som freelance-kunstner, befriet fra de mange administrative pligter, der påhviler en teaterleder i dagens Danmark (se portrætnoten).
Det er selvfølgelig corona-pandemien, der har flyttet dagens afskedsseance helt frem til 9. juni 2021, så både Marc og teatret har haft god tid til at vænne sig til tanken.
Og med Marc strategisk placeret på en høj stol ved gavebordet kunne en begavet talerække tage sin begyndelse.
Julie Riis – der selv medvirkede i forestillingen 'Voksen' fra 2017 (se anmeldelse), som nu enerådende kunstnerisk leder Jørgen Carlslund lstod for i samarbejde med Marc – havde lavet en munter gendigtning af dele af Alexandra Moltke Johansens manuskript om en teenagers forventninger og skræk for det kommende voksenliv,. Her selvfølgelig tilrettet som Marcs kommende og måske skræmmende møde med freelance-livet.
Sproglig og kunstnerisk elegant fremført var grunden lagt til næste taler, Lotte Faarup, der med et langt privat og fagligt samliv med Marc (de stiftede også sammen Theater La Balance i 1987) nok var både inhabil og stærkt overkvalificeret, men her leverede en smuk og indsigtsrig oversigt over Marcs tilgang til sine mange succesrige produktioner det sidste tiår i ZeBU.
ZeBU's ansatte indtog herefter scenen til et musikalsk mellemspil i form af en fællessang om nogle af Marcs færdigheder og deres fornøjelse ved at have (haft) ham som leder.
Og så var turen kommet til Jørgen Carlslund, der med kunstnerisk snilde – maskespil og dans – tegnede et smukt portræt af det unikke samarbejde med Marc, der startede med en telefonopringning for 17 år siden (Theater La Balances leder til Corona Danseteaters ditto) og som førte til fusionen og statsensemblet Corona La Balance og siden efterfølgeren ZeBU.
'Et langsomt menneske – i ordets bedste betydning' lød det bl.a. fra Carlslund om den meget grundige og reflekterende medleder med de mange gode ord i sin magt, der ofte fik det sidste på deres mange møder.
Hvilket Marc erkendte og i sin egen tale brugte nogle af sine yndlingsord, der også har ramt flere af hans forestillinger; 'rejse' ('der jo også betyder at flytte sig') og 'forundring'.
'Og så står jeg pludselig her' – lød det fra ham i en parafrasering over endnu en af makkerparrets succesforestillinger, 'Og så står man pludselig der', fra 2011 – en ypperlig forestilling om det forunderlige liv mellem barndom og ungdom (se anmeldelse).
Nu er Marc van der Velden altså både voksen og godt på vej ud på sin egen rejse – som freelancer og med en håndfuld opgaver ventende – og med os som forventningsfulde modtagere af hans kommende produktioner. Han er jo fuldbefaren som både instruktør og dramatiker og skuespiller m.v.
Med sig har han også en række priser og hæder som ballast. Marc van der Velden (f. 1956) blev bl.a. i 1996 første modtager af Horsens Børneteaterpris og fik i 2003 Teaterkatten (Foreningen Danske Teaterjournalisters instruktørpris) for 'Det store stilehæfte' og var i 2013 var Reumert-nomineret som Årets Instruktør for sin nyfortolkning af 'Peer Gynt' – mens Danske Dramatikere gav ham forbundets prestigiøse Hæderspris i 2015.
Med teatre og forestillinger er det blevet til priser som Årets Børneteater (Danmarks Teaterforeninger); en Reumert for Årets Børne- og Ungdomsforestilling for 'Historien om en mor' i 2009; fire Reumert-nomineringer for andre bemærkelsesværdige forestillinger – og i 2016 den internationale YAM Award for 'Min far og Vrede Mand' som ”Best Opera for Young Audiences”.
Det omfattende virke inden for scenekunstens forskellige genrer omfatter også etableringen af talentudviklingsprojektet Dramatiker Væksthus, der siden 1997 har taget sig af spirer udi faget for børne- og ungdomsteater, og hvor Marc van der Velden var en af initiativtagerne og siden 2016 har været formand.
(Billedet: Marc van der Velden ved mikrofonen under sin afskedsreception torsdag på ZeBU. Foto: Maria Bak Ahrensberg)
(caj)
