1. oktober 2023

Live Art for Børn 11.-15. oktober

’Live Art for Børn’ er Live Art Danmarks årlige festival for forældre, bedsteforældre og alle andre – den afvikles på teatret Sort/Hvid i København fra 11.-15. oktober under temaet ’lyd’, der indgår i programmets mange værker og performancekunst – som ifølge arrangørerne kurateret efter princippet: ’Performancekunst, som ikke udelukker børn’. 

Alsidigt lyder det under alle omstændigheder i arrangørernes egen præstation:  

'Fra onsdag til søndag kan I opleve Harley Davidson koncert med 9 flotte motorcykler! Athelas ’Sinfonietta med Simon Steen-Andersens berømte Black Box! Se kæmpende sandpapirs-robotter! Vær med til 90er karaoke ved en døv englænder! Oplev et en-kvindes cirkusshow med en kunstner, der er både artist og løve! Smag de musikalske kartofler! Vær med i en performance, hvor du kan slippe din indre uuuuuuuuuulv løs sammen med resten af flokken! Og meget mere sjov og ballade!'

Et kig i programmet antyder, at man udover en fastlagt aldersgrænse fra seks år nok kan have stor gavn af voksenledsagelse til de mange interessante udfordringer. 

Men Live Art Danmark lægger heller ikke mange begrænsninger ind i deres egne forestillinger specifikt for børn, hvad der også fremgår af titler som ’KABOOM – kunsten at ødelægge’ og ’50 farlige ting (alle børn bør prøve)’ – og Live Art Danmarks særlige aktiviteter indbragte senest i september Horsens Børneteaterpris (dog til deling med Hans Nørregaard) og SpringPrisen i maj 2021.

Se hele programmet for ’Live Art for Børn’ med spilletider og -steder og billetinfo via Live Art Danmarks hjemmeside: https://liveart.dk/da/

Festivalens fem dage er delt op, så der er gratis adgang onsdag og torsdag aften, mens adgang til events Kulturnatten 13. oktober kræver pas – og lørdag-søndag 14.-15. oktober skal der bestilles billet til en af i alt fire programblokke med hver fire værker.

(Billedet: I programmet ’Live Art for Børn’ ’indgår bl.a. en koncert for ni Harley Davidson-motorcykler, dirigeret af den tyske musiker Steffi Weismann. Det sker på Kulturnatten fredag-fredagen 13. oktober kl. 18-18,30 på Onkel Dannys Plads i Kødbyen. Foto fra programmet)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne