Jørn Langsted, Børneteateravisens faste klummeskriver, svarer på Jesper B. Karlsens opfordring om at mene noget om Kunststøtteudvalgets rapport:
Kære Jesper B. Karlsen.
Tak for opfordringen til også at ytre sig om Kunststøtteudvalgets rapport. Lupholderen ytrer sig til stadighed som en anden meningsmaskine om alt mellem himmel og jord, så hvorfor ikke: Han mener, at Liebst-udvalget har produceret noget af det mest gennemarbejdede og fremadpegende, som noget Kulturministerielt udvalg har skrevet i mange år.
Man kan selvfølgelig beklage, at udvalget for hurtigt koncentrerer energien om Kunstfonden og Kunstrådet, Man kan synes, at der mangler refleksioner over disse områder i forhold til langt størstedelen af den offentlige støtte, nemlig den, der uddeles efter objektive kriterier (af typen bibliotekspengene), eller den, der er fastlagt ved politiske beslutninger (fx alle de store institutioner). Men det bør ikke overskygge, at det, der faktisk står i rapporten, er godt, modigt og gennemtænkt.
Forslaget om at omdanne to kunststøtteorganisationer (Statens Kunstfond og Statens Kunstråd) med hver sit forskelligartede formål til en organisation med flere formål forekommer lupholderen at kunne gøre statens kunst- og kunstnerstøtte både gennemskuelig og fleksibel. Samarbejdet mellem politikerne og den pengeuddelende instans vil blive klarere gennem politiske fire-års aftaler end ved, at politikerne sidder i repræsentantskaber og ikke møder op. At kappe bindingen til de kunstneriske interesseforeninger ved udpegningen af medlemmer er helt nødvendig for at give systemet legitimitet. At give den nye organisation mulighed for selv at nedsætte underudvalg og for at anvende konsulenter vil skabe en kunststøtte, der konstant er på højde med den ny kunst.
Lupholderen er i den uvante situation, at han er ret så positiv. Han ville dog nok foretrække et andet navn til den ny organisation end Kunstinstituttet. Det klinger i hans ører for meget af universitetsinstitut.
Desværre havde kulturpolitikere og formænd for diverse kunstnerforeninger travlt med at skyde rapporten ned, før den overhovedet fik lettet sig og fik sat gang i diskussionen. Devisen er nok: Alt skal bestå – Ændringer tolereres ikke. Det er brandærgerligt. Man kan selvfølgelig håbe på, at Uffe (kongerigets nye kulturminister) kan se pointerne i Liebst-udvalgets forslag og vil bruge energi på at få forslagene gennemført, og lupholderen kan forsikre kulturpolitikere og foreningsformænd om, at det ikke er nogen skam at komme på banen igen og sige, at nu, hvor man har fået læst rapporten, kan man godt se, at det ikke er så skeløjet.
Jørn Langsted er – udover at være Lupholder – også professor ved Institut for Dramaturgi, Aarhus Universitet
