Der er åbent hus og gratis adgang for teaterfolk, teaterformidlere og teaterinteresserede, når Forsøgsstationen på Sdr. Boulevard på Vesterbro i København fredag den 2. marts kl. 19-22 inviterer til Platform, hvor der bliver mulighed for et kig ind i Forsøgsstationens levende laboratorium af eksperimenteren, kreativitet, træning og forskning inden for scenekunst.
Forsøgsstationen, der med støtte fra bl.a. Scenekunstudvalget er etableret som et åbent værksted for professionelle scenekunstnere, er tillige værested for en række danske børneteatre, der samarbejder, diskuterer og udveksler erfaringer.
Forsøgsstationens Platform afholdes fire gange om året, hvor de kunstnere, der har lavet forsøg, får mulighed for på en anderledes måde at dokumentere deres arbejde.
Fredag den marts kan man bl.a. møde Teater Kriskat: View Point – om frie improvisationer; Stuart Lynch: Theatre Switch Training, Improgruppen, Henrik Uldall og Poul Storm: URO! – en undersøgelse af mødet mellem realistisk, filmisk spillestil og gakket improvisationsteater; Christopher Hewitt: Live art og perfomance-teater.
Se mere om Forsøgsstationen og Platform-programmet på www.forsoegsstationen.dk