25. november 2010

Juellund bliver ny SKU-formand

Kulturminister Per Stig Møller (K) har nu besluttet sig for, hvem der skal være formand for Kunstrådet og formænd for diverse udvalg.

Øverst i den strukturelle kransekage kommer maleren, grafikeren, scenografen og plakatkunstneren Per Arnoldi til at sidde som formand for det Kunstråd, der tiltræder 1. april 2011 for en fireårig periode.

De øvrige medlemmer af rådet er bl.a. udvalgsformændene, som kulturministen også har sat navne på:

Billedkunstudvalget: Rune Gade, ph.d. i kunsthistorie og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
Musikudvalget :?Erik Bach, komponist og cand.phil. i musikvidenskab, direktør for Det Danske Institut i Rom 2004-2010.

Litteraturudvalget:?Grethe Rostbøll, mag.art, forfatter – og fhv. kulturminister (K).

Scenekunstudvalget:?Rikke Juellund, scenograf.

Derudover har Statens Kunstråds Repræsentantskab udpeget rådsmedlemmerne John Frandsen, komponist, dirigent og organist, Ina-Miriam Rosenbaum, skuespiller, instruktør og producent, ?Camilla Christensen, forfatter og lyriker, ?Jan Thielke, lyriker og ekstern lektor ved Københavns Universitet?og?Sanne Kofod Olsen, museumsdirektør.

Set fra (børne)teaterside knytter der sig unægtelig størst interesse til formanden for Scenekunstudvalget, der altså blev scenografen Rikke Juellund (f. 1968), der er uddannet på Statens Teaterskole i 1995 og siden har virket ved de fleste større danske teatre. Hun har dog også været med i børneteaterproduktioner – og er p.t. tillige bestyrelsesmedlem i ZeBU (tidl. Corona La Balance og statsensemble for børneteater).

Dermed er der altså sat navne på fire af de fem medlemmer af det kommende Scenekunstudvalg – idet ministeren stadig skylder os navnet på det sidste medlem.

De øvrige er koreografen Erik Pold (1971), fhv. leder af Svalegangen Niels Andersen (f. 1949 ) og skuespiller og instruktør Lene Vestergård (f. 1955).

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne