Dirck Backer kommenterer lukningen af Teateravisen:
“Teateravisen lukker!” læser man i Teateravisen og spørger sig selv, hvor man fremover skal læse den slags nyheder.
Med lukningen mister vi endnu en central platform for det miljø, som i Danmark har været skabt omkring scenekunst for børn og unge.
Teateravisen har været et sted, hvor alle med interesse for børneteatret har kunnet holde sig informeret om, hvad der sker. Som i mere end 40 år har arbejdet for tanken om teater for børn og unge som en fælles sag: Et område af teatret med et særligt publikum, med et særligt netværk af formidlere og udøvere – og med nogle helt særlige problemstillinger.
Man kan let blive beskyldt for at være tilbageskuende og ikke være omstillingsparat overfor forandringens vinde – men skidt:
Dansk børneteaters uomtvistelige succes i en årrække hvilede på en række organisatoriske grundpiller som blev skabt i 70’erne og 80’erne: Festivalen, Teatercentrum, Teateravisen, de specielle støtteordninger for børneteater.
Det var den struktur, som lå til grund for udviklingen af vores særlige miljø i Danmark, hvor vi opprioriterede børneteatrets sag, hvor vi som teatre mødtes på festivaler og så hinandens forestillinger, blev inspirerede, brugte hinanden og udviklede børneteatrets kvalitet til et højt internationalt niveau.
Men i disse år falder pillerne én efter én, ofte som følge af besparelser og altid med de samme argumenter om “rationelle sammenlægninger”:
Hvor blev BørneTeaterSammenslutningen af?
Hvor blev RBOT-ordningen og den særlige støttepulje for børneteatret af?
Hvor blev Odsherred Teatercenter af?
Og nu altså: Hvor blev Teateravisen af?
Resultatet af udviklingen er, at vores vilkår som branche er blevet forringet, at vi teatre ikke længere mødes i samme grad som før, og at vores fælles identitet og sammenhængskraft som miljø gradvist forsvinder.
Uanset hvad man har fundet ud af at sætte i stedet for Teateravisen – og Iscene skal da have al held og lykke med på vejen – så ligner beslutningen om at lukke portalen mest af alt en spareøvelse i Teatercentrum. Argumentationen for forandringen følger også samme mønster om “sammenlægning med noget større”, som børneteatret hidtil aldrig har vundet på: Aktiviteterne lægges ind i et regi som i øvrigt primært retter sig mod voksenteatret.
Baggrunden for Teatercentrums verserende økonomiske krise er, at kontoret aldrig har opnået sin egen finansiering fra finansloven – udover en relativt beskeden driftstøtte via udlodningsmidlerne, og derfor fortsat lever på at få afsat Festivalen til kommunerne for at sikre økonomien. Og kommunerne synes ikke længere, at de har råd til at finansiere den store festival.
Faren er, at Festivalen og Teatercentrum fortsætter med lige så stille at skrumpe ind.
Der ligger derfor en oplagt fremadrettet sag i at kæmpe for en væsentlig øget statslig finansiering af Teatercentrum og Festivalen for at sikre børneteatrets vilkår i fremtiden.
Som teatre ser vi til udefra, mens de grundlæggende strukturer for vores virke forandres foran næsen på os. Vi bliver sjældent inddraget i beslutningerne, selv om det drejer sig om vores brød.
Med Teateravisens lukning vil vi miste en væsentlig informationsplatform, som vil gøre det yderligere svært at samles om vores fælles sag.
Hvor længe skal vi teatre være tavse?
Dirck Backer er kunstnerisk leder af Teater Patrasket
