Der er fokus på nycirkus i en mini-festival under CPH Stage i København, når DynAfuk Circus Days byder på et omfattende program 2.-4. juni med danske og internationale artister i form af forestillinger, gadeteater, work-in-progress m.v.
Bag DynAfuk gemmer sig DYNAMO Workspace i Odense og AFUK Scene i København og her er nogle overskrifter fra programmet:
– Stand-up nycirkus i 17 kapitler 2. og 3. juni på AFUK Scene, Enghavevej 82: International forestilling af dansk/franske La Compagnie KS: ’Idyl – en hverdagsfabel’.
– DynAfuk Circus Streets 4. juni på Bavnehøj Allé, København SV: Gratis, udendørs nycirkusprogram åbent for alle med GLiMT Amager, Cikaros/Teater Kimone og italienske Claudio Levati.
– Hvad er det nye? DynAfuk Circus Shorts 4. juni på AFUK Scene: Cirkus-potpourri af uddrag fra værker, der både er i deres spæde startfase og langt i produktionsforløbet.
– Elektronisk musik møder politisk poesi: Koncert med MØR 4. juni på AFUK Scene:
Se mere om programmet, inkl. spilletider, billetinfo m.v.: www.facebook.com/dynafuk