Selvom det var en kølig og våd søndag eftermiddag, der markerede afslutningen på den 26. udgave af Festival of Wonder (FOW), som blev afviklet fra 6.-10. november, kunne det ikke bortjage den behagelige fornemmelse af endnu engang at have været deltager på Silkeborgs biennale og internationale festival for dukke-, objekt- og visuelt teater.
Som altid med et stort program, velorganiseret og dejligt centreret om ganske få spillesteder i gåafstand i midtbyen. Tilsat en særlig festivalstemning med basis for både hygge og faglighed og uformelle og meget snakkesalige møder med et meget teaterentusiastisk publikum i køerne før og efter hver eneste forestilling.
Det er nemlig ingen hemmelighed, at det lokale grå guld dominerer med deres opslugende interesse for dukketeater af enhver afskygning, hvilket også betyder, at de fra første billetbestillingsdag sikrer sig adgangstegn til imponerende mange forestillinger – også dem for helt små og lidt større børn.
Teatermagi for ingen penge
Det hjælper også, at festivalens billetpriser er yderst rimelige. De fleste forestillinger kostede i år 50 kroner og enkelte af de store forestillinger blot 75 kroner. Hvor kan man ellers se internationale forestillinger med op til 16 klassiske musikere og superdygtige dukkeførere til den pris i et professionelt teater i Danmark?!
Men pga. priserne og tilgængeligheden kan man også opleve udsolgte småbørnsforestillinger, hvor målgruppen stort set er fraværende. Børnefamilier planlægger jo ikke teaterbesøg halvanden måned i forvejen og må håbe på billetmæssige åndehuller tættere på festivalstart. Det er da også et tema, der cirkulerer blandt småbørnsfamilierne til de forestillinger, hvor de har skaffet sig adgang. De små børn er befriende direkte: ’Der er sørme mange gamle mennesker’, lød det fra en, der skulle overvære en småbørnsforestilling med næsten udelukkende 70+ere…
Men der er også hjælp her: Teateravisen stødte bl.a. ind i et par forventningsfulde småpiger, der var bragt fra Odder til Silkeborg af deres rare moster, som i god tid havde sørget for billetter.
-’Vi skal se tre forestillinger i dag og to i morgen’, lød det selvsikkert fra en af dem lørdag morgen forud for dagens første forestilling.
– ’Jeg skal se syv i dag’, replicerede Deres udsendte for lige at imponere.
’Det er bare helt vildt, helt vildt’, lød det misundeligt fra dem, inden de blev lukket ind og tog for sig af oplevelserne næsten lige så grådigt som de gamle billethajer fra Silkeborg…
Spektakulær aflysning
Og så er det vist på tide at nærme sig den udvalgte kunst på årets festival. De mange og gode danske børneteatres forestillinger i programmet er alle tidligere blevet omtalt og anmeldt her på portalen – bortset fra voksenforestillingen fra Papirteatret Meklenborg, ’Ehrengard’, en dramatisering over Karen Blixens bog om forførelsens kunst.
Den service kan Teateravisen ikke udstrække til de internationale forestillinger – som alligevel heller ikke kan opleves på skoler og institutioner og de store gratis-festivaler (KLAP og Horsens), så derfor bare nogle små pip om dem fra Deres udsendte, der havde muligheden i Silkeborg. Og en passant kan glæde sig over, at de danske børneteaterforestillinger stod rigtig flot i det samlede kvalitetsbillede. Mange af de internationale kompagnier kommer jo fra lande, hvor dukketeatret i alle dets afskygninger har stolte traditioner, både når det gælder for børn og voksne.
Den forventede mest spektakulære oplevelse ved dette års festival måtte dog aflyses, fordi de tekniske formaliteter ikke var på plads. Til stor ærgrelse for festivalleder Ulla Dengsøe, hvis kunstneriske hjerte banker ekstra heftigt for Forman Brothers Theatre fra Prag, der skulle have beriget FOW med forestillingen ’ Fuglenes konference’. Som ved tidligere forestillinger ville teatret også her have medbragt sin egen teaterbygning, 32 meter lang, 20 meter bred og 10 meter høj, der skulle have været opstillet på Torvet i Silkeborg – og alle forestillinger var selvfølgelig for længst udsolgt.
Handskedukker i fri dressur
Men tjekkisk dukketeater var der alligevel på festivalen i form af fire forestillinger i marionetteater-genren: Naïve Theatre, der er et af Tjekkiets største teatre med speciale i teater udelukkende for børn, leverede en nutidsopdateret udgave af ’Rødhætte’ (5+), hvor der optrådte flere ulve, jægere, Rødhættes bekymrede forældre og en handlekraftig bedstemor med mobiltelefon – med en dyrevenlig happy ending, hvor alle overlevede.
Alfa Theatre fra Plzen – der også stod for festivalens Master Class i handskedukker – viste deres kompetencer i tre forestillinger, hvor ikke mindst ’Zorro’ (6+) var ganske underholdende og teknisk af stor kvalitet og også kvantitet – det var marionetteater med hele ni medvirkende musikere og dukkeførere.
Men efter alle fire marionet-forestillinger i rap var det dog også rart at komme videre til storladne objektteater-oplevelser på større scener.
Musikere og dukkeførere ad libitum
Det tog ikke mindst det spanske Theater Etcétera sig af med bravour på Jysk Musikteaters store scene med åbningsforestillingen ’Andersen, the Ugly Duckling’, der kombinerede fortællingen om ’Den grimme ælling’ indholdsmæssigt og tematisk med H.C. Andersens tilsvarende livshistorie. Med seks musikere (nyskrevet musik) og tre dukkeførere – og en dansk fortæller i skikkelse af Stine Q. Pagh, kendt fra Teater Fantast, der gjorde den bevægende forestilling nemmere tilgængelig ikke mindst for børnene (9+).
Theater Etcétera brillerede også med den spektakulære ‘Drømmen om dyrenes karneval’, en teaterkoncert bygget over Debussys og C. Saint-Saéns’ musik og fremført af 11 musikere, mens fem dukkeførere med stor ekvilibrisme sendte dyr i alle størrelser – med et dinosaur-skelet og en elefantsnabel i naturlig størrelse rundt på scenen. Til stor begejstring for både voksne og de 5+-årige, der var nedre aldersgrænse.
Det var samtidig et dejligt gensyn med åbningsforestillingen fra FOW 2019 – og begge forestillinger fine eksempler på, hvad kombinationen af dygtige musikere og dukkeførere formår i fællesskab.
MeToo-fortælling i formidabel sceneudgave
Men selvom det er skønt at opleve mange kunstnere på scenen – med tanke på hvor sjældent det er muligt for danske børneteatre, var det dog en soloforestilling, der for Deres udsendte tog prisen for festivalens scenekunstnerisk bedste og mest bevægende forestilling.
I ’Edith and Me’ (15+) med israelske Yael Rasooly er man godt nok også i selskab med flere dukker i voksenstørrelse – primært en beslutsom Edith Piaf og nogle skumle bifigurer – i fortællingen om en sanger, der lider efter en grov fysisk overgrebsoplevelse, men trækkes tilbage til livet i et solidarisk parløb med Piaf. En knugende historie om overlevelse gennem kunsten med personlige referencer til Rasooly, der tidligere har gæstet Festival of Wonder med både barske forestillinger og musikalske møder.
I ’Edith and Me’ var spil, dukker og dukkeføring i topklasse – og man genkendte også den formidable Neville Tranters medvirken som dukkemager og medinstruktør.
Forestillingen blev udsolgt efter få dage – det dedikerede stampublikum har gennem årene haft både Rasooly og Tranter som erklærede yndlinge – og et par ekstra opførelser ligeså.
Med Riel i skrøneland
H.C. Andersen var i øvrigt ikke eneste danske inspirationskilde for de udenlandske teatre, idet det canadiske teater La ruée vers l’or spillede ’Arctic Tall Tales’ (15+), bygget over Jørn Riels grønlandske skrøner og i et vist samarbejde med Riel, inden denne døde i august sidste år i en alder af 92 år.
Det var således både sjovt og underholdende at se, hvordan teatret med scenografi, dukker, rekvisitter og spil i stor udstrækning lykkedes med at omplante Jørn Riels løgnehistorier til scenebrug.
Nu er Festival of Wonder 2024 blevet til historie selv, men det er ingen skrøne at forudskikke, at udgave nummer 27 vil være klar til at møde sit publikum 5.-8. november 2026.