Det nuværende Projektstøtteudvalg for Scenekunst (PUS) begyndte deres arbejde i januar i år og har nu gjort sig en række erfaringer, som de gerne vil dele – og fortælle om de tanker og visioner, de gør sig for scenekunstens udvikling de næste fire år.
Derfor inviterer PUS til dialogmøder i henholdsvis København og Aarhus i starten af november, så hvis man er scenekunstner, producent, teaterleder eller på anden vis interesseret i scenekunstens umiddelbare fremtid, kan man både få mulighed for at høre på udvalget og selv give sit besyv med.
Man behøver ikke at tilmelde sig, men kan bare møde op:
– København: mandag 5. november kl. 16.30-18.30 hos Udviklingsplatformen, Otto Busses Vej 5A, Bygning O48
– Aarhus: onsdag 8. november kl. 16.30-18.30 hos Bora Bora, Valdemarsgade 1
(Billedet: Projektstøtteudvalgets formand, Lars Seeberg, taler på Kulturministeriets konference, ‘Stemmer for Scenekunsten’ i maj – nu kan man møde ham og udvalget på dialogmøder om scenekunstens fremtid. Foto: Søren K. Kløft)