Formidlingsorganisationen Scenit lancerer nu portalen 'Teatertur', der skal gøre det nemmere for skoler og institutioner i Storkøbenhavn at få et overblik over aktuelle børne- og ungdomsforestillinger og gøre købe billetter til store grupper – og styrke lysten til at tage på teatertur med børnehavegruppen og klassen.
'Det er især vigtigt netop nu, at børn og unge får gode kulturoplevelser, så de får styrket fællesskabet igen og oplevelsen af nærvær. Teatrene står klar til at tage imod gæster, og vi er stolte af at kunne styrke samarbejdet mellem institutioner og skoler og teatrene gennem teatertur.dk', lyder det i en pressemeddelelse fra Scenits direktør, Johanne Prahl.
Ifølge Scenit er ideen til 'Teatertur' opstået på baggrund af det store udbud af børne- og ungdomsteater i Storkøbenhavn, der kan gøre det svært for pædagoger og lærere at navigere. Portalen samler alle forestillingerne på én side, og alle forestillinger markeret med tydelig aldersanvisning, ligesom søgefunktionen kan både bruges til at søge på en bestemt kommune (i Storkøbenhavn) og målgruppe (vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin, udskoling og ung).
Den nye salgsportal er en del af Teaterbilletter-samarbejdet og viser forestillinger fra op til 70 små og mellemstore teatre i Storkøbenhavn.
Se mere om portalen og dens muligheder på teatertur.dk