Af: Henrik Lyding

26. september 2012

Vi tror på det gode

Underholdende og lidt romantisk eventyr-forestilling i vanlig Batida-stil.

Hvem skal være konge, når den gamle konge dør? Storebror Teo-Teo eller lillebror Fiffe. Storebror vil gerne bestemme – alt skal blive anderledes i det lille kongerige, lover han, når han først får magt, som han har agt – mens lillebror hellere vil lege. Samtidig er der det, at kongen bedre kan lide Fiffe, og det er selvfølgelig ikke så sjovt for Teo-Teo.

’Kronen på hovedet’ ligner altså et klassisk eventyr, hvor vi meget hurtigt ved, hvem vi skal holde af og holde med.

Sideløbende aner vi omridset af en historie om forholdet mellem søskende, men den historie fortaber sig desværre undervejs. Den havde måske ellers været mere interessant at folde ud end den rejse, Fiffe tvinges til at tage ud på, da kongen endelig dør og Teo-Teo bliver den nye konge.

Straks begynder han at lave om, fint illustreret ved, at den hyggelige, lavmælte dukkeby, der hidtil har symboliseret kongeriget, nu kommer til at bestå af lutter triste højhuse. Som sagt: det er ikke fortælle- eller holdningsmæssige overraskelser, der er forestillingens stærke side. Måske kunne man endda indvende, at det hele virker lige lovlig forudsigeligt, lige som opfattelsen af, at alt nyt pr. definition er fjendsk og umenneskeligt, måske med fordel kunne nuanceres en kende. Et nostalgisk verdenssyn, kalder man det vist, for nu ikke at bruge fy-ordet reaktionært!

Nå, men Fiffe drager altså ud i verden, og minsandten om ikke han bliver et klogere menneske af det. I mødet med de fattige, frysende og sultne, hvor maden ikke bare flyver ind i munden, sådan som Fiffe egentlig har troet. Man aner en ansats til frelsthed fra forestillingens side, som heldigvis punkteres af den indbyggede humor. Ellers havde det også været fælt.

Levende musik og godt humør

Fiffes verdensrejse udgør en betragtelig del af forestillingen. Han møder blandt andet en ung fattig kvinde, som han forelsker sig i; han begynder at trylle, tigge og optræde rundt omkring, og får ved siden af lige bortgiftet en stribe søstre. Ganske underholdende fortalt, selv om fornemmelsen af fyld nu trænger sig på i ubevogtede øjeblikke.

Hjemme har storebror ikke haft det så sjovt med at regere, som han troede. Sådan går det jo – i hvert fald i dansk børneteater – når man taber de bløde værdier af syne. Men heldigvis kan lillebror vende hjem, og alt derfor slutte godt, om end også noget brat. Vupti, så er det eventyr forbi!

Spillet er i vanlig Batida-stil med masser af levende musik og godt humør, så det går endda. Og scenebilledet med dukkehuse på et stort underlag, som vi sidder rundt omkring, er sjovt tænkt.

Men forfriskende ville det da være, om spillestilen og moralen en anden gang virkede lidt mindre naivt-romantisk og lidt mere overraskende.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.