Af: Henrik Lyding

26. august 2013

Tiden går så godt

Hyggelig og poetisk småbørnsforestilling om årstiders gang.

Årstidernes gang – man kan se det på træet ved hendes hus. Der sidder hun og fortæller – med Nanni Lorenzens sødmefulde, luftige og milde stemme – om tiden, der kommer og går.

Hvor dejligt det er at sidde under træet, når det er forår og solsorten fløjter. Eller når et egern dukker op og smider skaller ud af det hule træ – der skal nemlig gøres forårsrent i hulen! Det gør hun også selv, hende den lune lille kone, og planter, så alt er klar til sommeren. Som kommer lige efter, med blomster, fugleunger og kølige fodbade, skarpt forfulgt af efteråret med blæst og gule blade på træet, inden vinteren dukker op med sne, is og forkølelser.

Og sådan kommer vi igennem årets gang. Fortalt hyggeligt og snusfornuftigt i en fint gennemarbejdet lille forestilling, hvor Niels Sechers scenografi digter med. Et eventyrtræ og hus i bløde akvarelfarver, smukt at se på, blidt at lytte til, og med små elegante forvandlingsnumre som indlagte overraskelser, mens en gentaget sang fungerer som åndehuller mellem de skiftende årstider.

Nostalgisk pusterum

Meget er det vel ikke, en hyggesludder om stort og småt, lidt sentimentalt vel også med sådan en kone i lang almuekjole med store lommer, næsten selv et grønt væsen, der tusser rundt, revet løs fra verden omkring hende. Findes den slags andre steder end i eventyr og teater for børn? Nej, det gør hun vel ikke, men betyder det så meget?

Vi har en varm og rar stund i hendes selskab; både voksne og de meget små børn, forestillingen henvender sig til. Tempoet er roligt, ikke noget at blive bange for. Egernet er sødt og dukkeføringen behændig.

Skal der egentlig mere til? Hvor får vi ellers sådant et lille, nostalgisk pusterum i en travl verden?

Stort teater er der ikke tale om, men det er gedigent, skabt i respekt og øjenhøjde med målgruppen, og de kvaliteter skal man ikke kimse af. Hvilket næppe heller nogen ville kunne gøre i dag. Dels fordi de færreste vel efterhånden ved, at det betyder at vise foragt for noget, dels fordi den type teater måske kan virke så legende let, men kun får kvalitet ved den gennemarbejdede og målrettede indsats fra både dramatiker, instruktør og skuespiller, som tydeligt er til stede i dette tilfælde.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.