Teater2Tusind, der som navnet antyder blev oprettet i 2000, stopper som producerende teater med udgangen af indeværende sæson, men en del af repertoiret vil stadig kunne opleves. Og det kan enmandsteatrets stifter, Peter Seligmann, også.
Således overtager ZeBU administrationen af forestillingen 'Ødipus' i den kommende sæson 2022/23, mens Nørregaards Teater administrerer samproduktionen ’Mod ukendt land’ – og så fortsætter Teatret Gruppe 38 med at have nogle de forestillinger på repertoiret, de har lavet i samarbejde med bl.a. Teater2Tusind, og hvor Peter Seligmann spiller med, bl.a. ’Mørket ligger under sengen’ og selvfølgelig den Reumert-priste ’Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon’. Ligesom han medvirker i ’Du må være en engel, Hans Christian’, der ofte spiller i udlandet.
Svært at drive enmandsteatre
Peter Seligmann, der har lydt kaldenavnet ’Sille’ det meste af livet, er således ikke træt af hverken at spille eller lave teater, men har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om alle ’udenomsværkerne’.
»Jeg er træt af at administrere og bruge tid på salgsarbejde – og samtidig er der færre penge til at få hjælp til de dele,« kommer det fra Sille, der stiftede Teater2Tusind med det erklærede formål, at det skulle være et minimalistisk foretagende, hvor det meste skulle dreje sig om selve teaterkunsten.
»Men enmandsteatre er blevet en anakronisme, og mit teaters overlevelse skyldes ikke mindst, at jeg via samarbejdsproduktioner har slået pjalterne sammen med teatre, der har taget sig af det meste af det administrative og salgsmæssige,« siger Sille.
Teater2Tusind har i hele sin levetid været støttet af Statens Kunstfond, men skiftende Projektstøtteudvalg har også betydet varierende støttebeløb, der ikke altid har gjort det nemt at holde teatret økonomisk oven vande. Fra en start på 1,3-1,4 mio. kr. årligt dalende til 800.000 kr. – og her på falderebet 500.000 kr., der bliver brugt til Teater2Tusinds sidste produktion, en grønlandshistorie med titlen ’Arnaluk’. Med forventet premiere 17. juni. Og laves sammen med Nils P. Munk og Claus Helbo.
Friheden til stoppe
’Arnaluk’ er en grønlandshistorie, en forestilling for voksne, der skal være en del af den kommende sæson – hvad hans teater altså ikke er. I princippet skal den måske også spille gratis i grønlandske forsamlingshuse, i foyerer hos egnsteatre eller hvor det kan falde. Og så kan tilskuerne eventuelt give en skærv til et godt formål i stedet for billetpris…
Det kan virke som et noget kaotisk projekt, men det er helt bevidst:
»Hvis det lykkes at komme ud og spille forestillinger uden at skulle bruge krudt på administration m.v., så er jeg glad. Og går det i kage, så har jeg jo nu friheden til bare at holde op,« lyder det fra Sille, der kan se tilbage på næsten 50 års teaterliv – og nu bare glæder sig over ikke længere at skulle administrere et teater.
Som snart forhenværende teaterleder har han dog også oplevet, at det helt basalt er blevet sværere at sælge forestillinger på et vigende marked for turneteater for børn og unge.
»Med det sagt er jeg uforvarende ramlet ind i en lille niche. Pludselig kan jeg sælge ’Ødipus’ til oldævlslærerne på gymnasierne. Det havde jeg godt nok ikke set komme. Jan (Overgaard Mogensen, red.) og jeg har spillet 50 gange på gymnasier i denne sæson og til efteråret skal vi p.t. spille 40 gange ’gymnasie-Ødipus’,« fortæller Sille om den klassiske græske tragedie, der spilles ’helt efter bogen’.
Men den nåede indledningsvis at give økonomisk sved på panden. ’Ødipus’ er alderssat til 16+ og er altså en forestilling, der primært rækker ud efter netop gymnasier, men den kom ’på markedet’ før implementeringen af den nye refusionsordning, der giver mulighed for institutioner i ikke-kommunalt regi, dvs. bl.a. gymnasier og privatskoler, at købe teater, hvor staten refunderer op til halvdelen af prisen.
Det betød, at han måtte spille de første mange forestillinger til stærk nedsat pris, fordi gymnasierne ikke kunne få refusion, men siden er det altså gået godt.
Klar til fremtiden
Og nu skal teatret afvikles. Det har dog bl.a. været svært at komme af med Teater2Tusinds teaterbil. Det endte med, at Sille selv købte den til overpris af sit eget teater til privat brug – han ville ikke risikere mistanke for lemfældig omfang med teatrets midler, selvom bilen allerede var totalt afskrevet.
Men fremtidsøkonomien er også blevet trimmet. Han har solgt sin del af et fritidshus på øen Birkholm og sit hus i Svendborg – der i forvejen var blevet for stort efter en skilsmisse for nogle år siden – og dermed ryger også teatrets øvehus i baghaven, der lejlighedsvis har været brugt som intim-spillested. Men lige nu arbejdes der med den sidste forestilling her – det kan lige nås, inden huset overdrages til en ny ejer…
Således er fremtiden til forhandling, men Sille vil som nævnt stadig gerne spille teater. Herunder den nye voksenforestilling ’Arnaluk’ og den gamle ditto, ’Kejseren af Portugallien’, som han i sin tid spiller bl.a. for hjemløse, på varmestuer mv. – og ofte gratis.
Også den meget efterspurgte børneteaterforestilling ’Tage Tyknakke’ ser han som en mulighed i den noget løse forestillings-portefølje, men igen: Hvordan sælger man forestillinger, når man ikke har et teater eller folk til at tage sig af salg og administration, som Sille ikke vil bruge tid på?!
Det vil han så tænke over i den kommende sommerferie. Han erkender, at det hele kan virke ’kaotisk og dilettantisk’, men det rører ham ikke.
»Det er jo bare en ny måde at improvisere på. Efterårsturneen med ’Ødipus’ er på plads, og jeg kommer til at spille op mod 100 gange i det kommende efterår med forskellige stykker, så helt pensioneret er jeg jo ikke.«
Men det bliver Teater2Tusind altså snart.