Af: Kirsten Dahl

31. marts 2009

Skønne nærværstrabadser

I en elegant vekslen mellem film og skuespil leverer 'Nærvær og næsten' en morsom, snurrig og velfungerende bims komedie om det at være tilstede i nuet som et barmhjertigt moralsk og medlevende menneske.

En bims komedie om nu’et kalder Det Kommende Teater selv deres ny forestilling ‘Nærvær og næsten’. Lige på kornet er min kommentar. For forestillingen gør én bimmelims på ‘den fede måde’.

Den svimler én undervejs, når man følger de to hvidkitlede læger på jagt efter ejermanden til det brev, en vis hr. Mogensen har efterladt med påskriften ’til den vigtigste person i mit liv’ i den lejlighed, hvor han er afgået ved døden.

I elegant pendulfart mellem film og skuespil i et enkelt og let ommøblerbart rum følger vi lægen bevæge sig med stadig større hastighed og ildhu rundt i en lille miniature Mercedes. Fra destination til destination. Kontor til kontor. Fra den ene outrerede, skønne og præcist skildrede type efter den anden.

Et persongalleri som fx tæller skrankepaven på det kommunale navneregisterkontor, som Eva Maria Zacho Ruby kan få til at vrænge med en aldeles firkantet mund og frossen gestik. Over Vej- og Parkanlæggets skræmte nordjyde fra Nr. Sundby – manden, der i Søren Zacho Ruby overallstatur lider at lægefobi og helt forfærdes, da han får en hvidkitlet af slagsen klasket ind mod sin lille gartnermaskine. En ekstremt døsig pubertetsknægt hvis ordforråd nærmest begrænser sig til en hvislende ‘fedt nok’ og ‘syyyyret’. Mortensens nabo, opgangens kasseassistent, der konstant har mundtøjet på gled om alt og absolut ingenting og i øvrigt totalt savner situationsfornemmelse. En slimet advokat. En kropsfokuseret farmaceut. En meget bibelciterende præst. En solbrillesmart politibetjent, der John Travolta look-a-like svinger sig skarpt rundt i sit læderhabit i Mortensens lille lejlighed. Og lægens egen praktiserende læge som hjælpsomt og fuld af empati kobler sig på lægens detektiviske brevsag.

Lun morskab

Vi ler undervejs. Af parodien på alle de typer, vi kender så godt fra virkelighedens verden. Af de tunge kommunale systemer, forestillingen fremstiller med tyk ironi. Og af hele det ‘ud i bilen og af sted’-setup, som med stadig større hastighed afspilles på filmen med akkurat de samme rituelle procedurer med dørlukning, sikkerhedssele og gang i alskens ventilationer og dingenoter.

Men morskaben er også så festlig og lun, fordi forestillingen samtidig så intenst og ærligt sætter værdier på spil. Fordi den handler om noget vigtigt. Om menneskelige etiske valg. Om dilemmaer og tilstedevær i nuet – frem for i morgen.

Med inspiration fra ‘Den barmhjertige samaritaner’ hvirvles vi med ind i en historie om glemsel, savn og selvindsigt. Og om ihærdighed i forhold til at forfølge en længsel, som er mere værd end vi aner og tror, når Søren Zacho Ruby indledningsvis går tæt hen til publikum og på kort og morsom vis præsenterer sig som lægen, der får ros, men helt har glemt, hvem han selv er.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.