Anne Kurtzweil har et indlæg i debatten om Refusionsudvalgets arbejde og kommenterer bl.a. seneste indlæg fra udvalgsformand Lars Dammark:
Kære Lars og kære hele refusionsudvalg:
Jeg har med interesse fulgt med i Jeres og Søren Ovesens udveksling af, hvordan et refusionsudvalg arbejder eller burde arbejde, alt efter hvem der skriver. Det lille Verdens Teater sidder selv i den ”hyggelige” situation, at vi skal til eksamen med alle de forestillinger, vi laver, da vi ikke er et af de teatre, der får støtte ved de årlige uddelinger.
Men uanset hvordan man vender og drejer denne problematik om showcase og hvordan den skal udfærdiges, så er og bliver det en eksamen for os, der er indkaldte. I den situation er det vigtigt at vide, at de kriterier, der bedømmes ud fra, er på et objektivt, velkendt og ensartet grundlag.
Derfor bliver jeg noget rystet over at læse dit svar (Lars), hvor du sidestiller kvalitetssikring og smagsdommeri. Du skriver: ”Du har ret i, at der findes et ord for refusionsudvalgets arbejde og det er kvalitetssikring. Du tænker måske nok på et andet ord, som kunne være smagsdommeri. To ord for det samme; at nogle fagligt kompetente mennesker vurderer, hvad kvalitet er på vegne af nogle, der ikke har de samme forudsætninger.”
For mig er det ikke to sider af samme sag, det er to forskellige anskuelser, at vurdere en given oplevelse / forestilling på.
I min optik adskillerde to begreber sig markant; smagsdommeri (er ifølge wikipedia), en ekspert som går fra neutrale faglige observationer til personlige holdninger, der smitter af på vurderinger og anbefalinger. Hvorimod kvalitetssikring er en måde at forhindre fejltagelser og defekter i fremstillede produkter, læs forestillinger, det vil sige der her vurderes på kvalitet i form af faglige færdigheder.
For mig er det en glidebane, hvis udvalget kommer til at se de to begreber som et og derved kommer til at vurderer efter smag og ikke efter de faglige, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder. Jeg tror og håber selvfølgelig, at I ikke smagsvurderer men kvalitetsvurderer.
Jeg bliver også en smule pikeret over din, i mine øjne nedgørelse af os, dine kollegaers professionelle vurdering af egne forestillinger. ”…fagligt kompetente mennesker vurderer, hvad kvalitet er på vegne af nogle, der ikke har de samme forudsætninger”.
Jeg vil mene at med de mange års erfaringer, mange af os har, har vi de selv samme kvalitetsbedømmelses-forudsætninger som I. Vi har kvalitets-øjet på, hver gang vi laver en forestilling. Vi vil jo alle lave det bedste og mest sublime teater. Og vi kæmper alle, nogen gange lykkes det over alt forventning, andre gange er det godt og nogen gange må det laves om og der kæmpes til det lykkes. Det gælder os alle, både støttede og ustøttede teatre. Vi som ustøttet har bare yderligere et trin på vejen, at vi modsat de andre, skal til eksamen hos et ekspertpanel af ligesindede.
Anne Kurtzweil er kunstnerisk leder og skuespiller i Det Lille Verdens Teater
