Med deres nye forestilling 'Old School – New Shool' sætter teatret Hils Din Mor igen fokus på homoseksualitet, men fra en ny vinkel – eller flere.
Der er kommet en ny dreng, Nikolas, i 9. klasse, og den friske historie- og idrætslærer hilser ham velkommen med rutinemæssige spørgsmål om, hvad hans forældre laver. Jovialt forhører han sig, om drengen har fundet en 'lille pige' som kæreste.
'Jeg er bøsse', lyder det kontante svar.
Så er scenen i den grad sat – midt mellem publikum som en kampzone med en slags militær opbygning i den ene ende og en tårnhøj lærerpult i den anden. Den har indbygget vandhane, men viser sig også at gemme på andre interessante overraskelser.
Som skuespiller har Andreas Berg Nielsen en særlig sårbar styrke, som før har vist sig i fornemme præstationer.
Det gør det også her. Hans hudløse spil som teenagedrengen, hvis stupide far tror, at han kan banke homoseksualiteten ud af sønnen, er næsten ubærligt. Det unge ansigt er glædesløst. Men hans værdighed og sammenbidte kampgejst er fjernt fra offerrolle og sentimentalitet og et rørende stærkt forsvar for retten til at være den, man er, med den seksualitet, man har.
Han rådyrker computerspillet 'Warcraft' med desperat energi. I spillets virtuelle univers kan han tryne alle som kompensation for den modstand og ydmygelse, han oplever i den virkelig verden. Han klæder sig ud som kriger, og han udfordrer og provokerer sin usikre lærer, Jan, der gør det stik modsatte af sin elev. Han har valgt at skjule sin homoseksualitet med de personlige omkostninger, det har, og de er store.
Kosteligt og tragikomisk
Det gør 'Old School – New School' lysende klart, og det er en oplagt kvalitet ved forestillingen, der også kalder sig en generationsthriller. Læreren vil af oprigtig interesse hjælpe den mutte Nicolas med lektier. Men drengen afviser ham. Han vil ikke have sin lærers fortrolighed og slet ikke give ham sin.
René Benjamin Hansen spiller læreren med fuld power i en stil, der veksler mellem farce med vilde maskeringer og blød realisme. Men man ønsker ind i mellem, at han ville skrue ned for tempoet, så man kunne komme tættere på figuren.
Lærerens rastløse adfærd afspejler dog fint, hvordan han prøver at skjule sit manglende indre selvværd bag en ydre macho-myndighed, der falder ynkeligt til jorden.
Om ikke før, så når han meget symbolsk åbner sit skab, og det vælter ud med kvindetøj fra den pikante afdeling i alle afskygninger af lyserødt og pink – et kosteligt og tragikomisk syn.
Men facaden falder også, fordi Nikolas gennemskuer ham og ikke bryder sig om det, han ser. En voksen mand, der ikke tør stå ved, hvem og hvad han er. Det udvikler sig til en hård kamp mellem de to med trusler om henholdsvis afsløring og tvangsfjernelse.
En ny generation
Undervejs får vi en historie om en britisk krigshelt, der aldrig blev hædret, men gemt væk og glemt, fordi han var homoseksuel. Den er fikst flettet ind i forestillingen som en skoleopgave, som Nikolas skiver på og ender med at få 12 for. Det er ikke nok til at tilgive den lærer, der har svigtet. Men det rækker til en lavmælt og derfor bevægende accept af hinanden og den kamp de kæmper hver på sin måde.
'Old School – New School' tegner et skarpt billede af en ny generation af homoseksuelle, der ikke vil finde sig i at skulle leve halvvejs i skjul og blive diskrimineret.
Det går da også den rigtige vej i den vestlige verde, men der er stadig lang vej til 'New School' også i Danmark.
