Kære Carina Christensen
Vi henvender os for at pege på den kulturarv, der går tabt grundet udhulingen af egnsteatrenes vilkår. Den netop udmeldte refusionsprocenten for 2010 på 37 % er chokerende lav; den er ude af trit med kulturministeriets hidtidige udmeldinger; og endelig så synes den at stride i mod de aftaler, som regeringen har indgået med Folketingets partier, og som kulturministeriet har indgået med teatrenes organisationer.
I stemmeaftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om kommunalreformen på kulturområdet blev der aftalt følgende med hensyn til egnsteatrene:
”Teaterlovsforslagets bestemmelser om indførelse af rammestyring på egnsteaterområdet udgår. Parterne er enige om i løbet af efteråret 2005 at drøfte, hvorledes det sikres, at beslutningen om støtte til egnsteatrene og evt. de små storbyteatre sker på baggrund af teaterfaglige kvalitetsvurderinger.”
På basis heraf blev forligspartierne enige om at anmode undertegnede medlemmer af Egnsteaterudvalget om at om at komme med et forslag til en ny egnsteaterlov, der kunne sikre et teatermæssigt højt niveau, en stærk lokal forankring, en tilbagevendende teaterfaglig kvalitetsvurdering samt rum til eksperimenterende virksomhed.
Vort forslag, som vi afleverede året efter, efter kom i alt væsentligt til at danne udgangspunkt for den nye egnsteaterlov. Bortset fra spørgsmålet om rammestyring hvor regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti valgte at se bort fra den ovennævnte stemmeaftale med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Allerede dengang advarede kommunerne og teatrene om, at indførelse af rammestyring på egnsteaterområdet ville vil få negative konsekvenser for det samlede teatermiljø.
Scenekunstudvalget påviste at bevidstheden om at vækst på ét egnsteater kom til at koste nedskæringer andetsteds i branchen ville dæmpe den kunstneriske vækst. Det ville bremse fornyelsen i dansk teater, især indenfor vækstlaget, og det ville hæmme den enestående udvikling af administrativ og organisatorisk kompetence som egnsteatrene har genereret gennem mange år. Endelig ville rammestyringen vanskeliggøre teatrenes planlægning, og mindske kommunernes motivation for at støtte teatret og kulturen. Rammestyringen ville med andre ord føre til begrænset vækst, mindre decentralisering, færre økonomiske midler og lavere kvalitet overalt i teatermiljøet.
Forudsigelserne vist sig at holde stik, hurtigere end nogen havde turdet tænke, og vi beder om et møde med dig med henblik på at dæmme op for den uheldige udvikling, eventuelt i form af en lempeligere overgangsordning.
Som det fremgår af følgende konklusion hentet fra kulturministeriets netop publicerede rapport ’FAKTUEL REDEGØRELSE OM TEATERSITUATIONEN I DANMARK 2004/2005 – 2007/2008’, så har egnsteatrene en massiv indflydelse på det samlede teaterbillede:
’Egnsteatrenes aktiviteter har været stigende i perioden fra sæson 2004/2005 til sæson 2007/2008. Antallet af forestillinger er steget med 31 – fra 110 til 141 – svarende til 28 %. Antallet af opførelser har også været stigende i hele perioden fra 2.151 i sæson 2004/2005 til 2.485 i sæson 2007/2008 – i alt 334, svarende til 15,5 %. Tilskuertallet steg ligeledes i perioden fra sæson 2004/2005 til 2006/2007 – fra 380.718 til 431.392 – svarende til en stigning på 13,3 %, men er faldet i den seneste sæson, 2007/2008, til 367.884’. (side 28)
Egnsteaterudvalget:
Gitte Kath, instruktør og scenograf, Egnsteatret Møllen, Litten Hansen, Kunstrådet, Henrik Køhler, sekretariatsleder Teatercentrum, Peter Westphael, leder af Randers Egnsteater, Mogens Holm, formand for Foreningen Af Små Teatre (FAST)
