»Det er altid en gave at opleve skuespillerne, ja hele holdet arbejde med ens tekst. Det er jo først der, at teatret opstår. Når teksten får krop og rum. Og så elsker jeg at være en del af holdet.«
Sådan lyder det fra Anna Panduro, der har skrevet manuskript til 'Vintersilhuetter', Riddersalens jule-forestilling, som fik premiere sidste år, inden spilleperioden brat blev afbrudt af corona-nedlukningen af teaterlivet i starten af december 2020.
I skrivende stund for denne artikel skal forestillingen rettes til før repremieren. Så instruktør og skuespillere gennemgår manuskriptet, scene for scene. Det er små justeringer og stramninger og en fælles rytme, der skal være klar. For skal skuespilleren sige "årstid" eller, som H C Andersen "tid af året". Skal en stjerne flyttes, så skuespilleren kan komme til med sine hængende bevægelige ører, og skal et tapestykke rykkes frem, så snemanden kan vise sine grimasser.
I den mørke sal sidder Anna Panduro på en af teatrets plysrøde stole. Stykkets dramatiker. For godt nok bygger 'Vintersilhuetter' på H C Andersens eventyr, men det er Anna, der nøje har udvalgt hvilke – og flettet dem sammen med samtidige salmer. Og det er hende, der har skabt rammefortællingen om en ung kvinde, der vender tilbage til sin barndoms magiske teater og lærer at rumme vintermørket.
Egentlig er dramatikerens arbejde klaret. Forestillingen havde jo premiere sidste år og genopsættes nu, men Anna elsker at være med helt frem til både premiere og repremiere.
Teaterdrømme
Anna Panduro er selv både dramatiker, skuespiller, instruktør og teaterleder.
Som barn drømte hun om enten at blive ballerina eller forfatter. Hun husker turene i Bådteatret og på Ishøj Teater, Riddersalens gadeteater og 'Nøddeknækkeren' på Gamle Scene. Men det var på gymnasiet i Helsinge, at hun for alvor blev ramt af teatrets varme, vildskab og sammenhold.
»Vi var en gruppe unge, der hver sommer forvandlede den gamle togremise i Gilleleje til teater. I hele juli måned knoklede vi løs med at øve, male scenografi, bygge publikumsopbygning af gamle paller og lave PR. Vi lånte stillads af den lokale håndværker og fik sponsoreret mad af Brugsen. Og så spillede vi store musikalske Shakespeare-forestillinger.«
Det var også i gymnasiet, at Anna begyndte at interessere sig for den skrevne dramatik.
»Jeg var vild med Line Knutzons absurde universer og blev samtidig dybt betaget af Tennessee Williams dekadente og melodramatiske sydstatsdramatik.«
Efter gymnasiet forfulgte Anna Panduro teaterdrømmen. Hun gik på forskellige skuespillerkurser, og begyndte så på Dramaturgi på Aarhus Universitet. Men i det akademiske miljø var der noget, der manglede.
»Jeg kan huske, at jeg i Aarhus fik besøg af min gamle teaterlærer Peter Darger. Han sagde: 'Du snakker kun om alt det teater, du gerne vil skabe, du taler slet ikke om dit studie. Er du sikker på, at du er det rette sted?'. Det var jeg slet ikke, og kort efter tog jeg orlov.«
Af Peter Darger blev Anna rådet til at opsøge den franske mesterlærer og klovn Philippe Gaulier. Hans skole, Ecole Philippe Gaulier, lå i London, og egentlig var det bare meningen, at Anna skulle på en fire ugers klovneworkshop der. Men mødet med Philippe Gaulier blev skelsættende, og Anna endte med at tage skolens to-årige skuespilleruddannelse og vendte aldrig tilbage til dramaturgi-studiet.
»Philippe Gaulier er stadig min guru. Hos ham lærte jeg, at grundstenen i teatret er "legen", at glæden skal være drivkraft, lige meget om man spiller tragedie eller komedie, og hvor vigtigt det er at forblive sensitiv og lytte til sit publikum, når man står på scenen.«
At komme hjem
»Det føltes så rigtigt, at jeg var havnet på den skole. Det lyder som en kliché, at 'man kun kan være god som sig selv', men det lærte jeg virkelig her. Man kan kun være sjov som sig selv. Og smuk som sig selv. Hos Philippe Gaulier var vi skabende skuespillere, der skabte vores eget materiale, og udstillede vores egne mest latterlige og sårbare sider. Og det blev folk voldsomt smukke og sjove af. Samtidigt var det berigende at være i et internationalt miljø med både nye og meget trænede skuespillere, der fra alle hjørner af verden var taget til London for at arbejde med Philippe.«
Derefter fulgt et år i Sverige, inden Anna atter vendte hjem til Danmark. Hun oplevede i starten det danske scenekunstmiljø som meget lukket. Men pludselig åbnede en ny verden sig for hende: Børneteatermiljøet.
»Jeg fik mit første betalte skuespillerjob hos masketeatret Theatret Thalias Tjenere. Og jeg var på min første Aprilfestival i Silkeborg i 2004. Siden har jeg ikke misset en eneste. Jeg elsker fællesskabet og at folk er så gode til at løfte i flok. Jeg har verdens bedste kolleger! Og så elsker jeg at spille for børnepublikummet, fordi de er så ærlige.«
I 2004 startede Anna det turnerende børneteater Frøken Fracasos Kompagni sammen med Maja Skovhus Rehøj, som hun havde mødt i London hos Philippe Gaulier.
»Vi var enige om, at i vores forestillinger skulle legen og humoren være det centrale. Og det har vi forsøgt at fastholde i alle vores forestillinger fra vores debut, 'Det uartige barn' til vores største salgssucces, 'Tamme tigre findes ikke' og helt til vore nyeste og aktuelle melodrama-komedie, 'Prinsesse Caraboo'.«
I dramatikerlære
Og Anna videreuddannede sig også. Fra 2004 til 2007 var hun såkaldt spire på Dramatiker Væksthus, hvis formål er at udvikle talenter med lyst til at skrive dramatik for børn og unge.
»Det var tre fantastiske og lærerige år. Jeg var som skuespiller vant til at skabe på gulvet. Nu fik jeg også redskaberne til at få mine ideer ned på papir.«
Derfra tog dramatiker-karrieren fart. Anna debuterede på Limfjordsteatret i 2009 med sin afgangsforestilling 'Albatros', og siden har hun haft masser af opgaver i ordrebogen.
Hun har bl.a. skrevet til Nørregaards Teater, Randers Teater, Team Teatret, Teatret Masken, Teatret Vestvolden, Teatret Svalegangen og Riddersalen. Ligesom flere af hendes stykker er blevet oversat og har været spillet på større tyske teatre.
Teater med historie og traditioner
Og lige nu spiller hendes 'Vintersilhuetter' så på Riddersalen.
»Jeg blev ringet op i starten af 2020 og bedt om at skrive en ny juleforestilling til Riddersalen med inspiration i H C Andersens eventyr. Den skulle kunne overtage pladsen efter forestillingen 'De Underjordiske', som teatret havde på plakaten i 25 år.«
Anna takkede ja til opgaven – med en god portion ærefrygt:
»Riddersalen er et teater med historie og traditioner, alt sammen noget man må være tro imod, imens man bringer noget nyt ind.«
Men hun har en stor kærlighed til netop Riddersalen, der gav hende selv en af de første teateroplevelser.
»Da jeg var bare syv år, så jeg 'Klods Hans' på turné i Munkerup. Jeg kan huske, at jeg blev inviteret ind i skuespillernes cirkusvogn, og Daimi flettede mit hår. Måske var det noget af det, der satte gang i teaterdrømmene. At Erik Olsen, som nu spiller med i 'Vintersilhuetter', også var med i den forestilling, synes jeg er sjovt. Det er som om, at ringen sluttes.«
Nye projekter
Anna Panduro har allerede travlt med de næste manuskripter. Hun arbejder i øjeblikket på en dramatisering af Lars Daneskovs 'Tro, håb og gorgonzola' til Teatret Masken og Teatret Vestvolden.
»Noget af det sjove ved den opgave er, at vi skal arbejde med animeret scenografi. Jeg blev i sommer færdig med en filmmanuskriptforfatter-uddannelse på Syddansk Universitet. Og i opgaven med 'Tro håb og gorgonzola' kan jeg lade filmen og teatret mødes.«
I december og januar springer hun ud i at "devise" en ny forestilling til Teater Hund sammen med instruktør Jacob Stage. 'Hvor svært kan det være', som forestillingen hedder, bygger ikke på et på forhånd skrevet manuskript, men arbejdes frem i prøverummet med skuespillerne.
Og så skal der også være tid til at udvikle nyt til Frøken Fracasos Kompagni.
»Jeg arbejder i øjeblikket på en ny forestilling om faldskærms-pioneren Tiny Broadwick. Og så har jeg været så heldig at få Lisbeth Klixbüll fra Aaben Dans som mentor igennem Udviklingsplatformen for Scenekunst. Jeg glæder mig vildt til at få inspiration til at udvikle organisationen i mit eget teater.«
Anna holder af at have mange bolde i luften.
»Jeg kan godt lide at være med til det hele. Men jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at uddelegere ting, så jeg kan koncentrere mig om det, jeg synes er allersjovest.«
Spørger man, hvad hun drømmer om, er det i de kommende år at skrive en julekalender eller en moderne komedie med mange medvirkende.
»Men det vigtigste er at arbejde med mennesker, som inspirerer og begejstrer mig. Dem findes der heldigvis en hel del af i mit netværk.«
***
OBS: Repremieren på 'Vintersilhuetter', der var planlagt til 18. november, måtte udskydes pga. sygdom, og i den forbindelse kom Anna Panduro på overarbejde i forløbet med genopsætningen. Men fra lørdag 27. november til 19. december byder Riddersalen indenfor til julefortælling for hele familien. Maria la Cour afløser Sara Grabow på scenen, hvor hun har selskab af Lisbeth Gajhede, Erik Olsen og musiker Thomas Dinesen. (red.)
