Af: Henrik Lyding

25. november 2009

Pludselig jul i Plys-land

Ganske fornøjelig udgave af historien om Peter Plys i beskedne rammer.

Når man lige er kommet sig over chokket, går det endda. Men en gammel, afrakket krostue med skummel belysning og alt for mange børn stuvet sammen på smalle bænkerækker, der ikke er hævet, virker umiddelbart ikke som det bedste udgangspunkt for ordentligt børneteater. Det er meget beskedne forhold på Teatret Bag Kroen, kan man vist roligt sige.

Men heldigvis bliver det bedre, da tæppet først går fra. Ikke fordi det sceniske udstyr imponerer voldsomt – det er nydeligt malede kulisser og bagtæpper, der er sat på scenen, så godt det nu lader sig gøre, når man skal spille voksenteater med andre sætstykker på den samme scene om aftenen. Men det fungerer da, og det samme gør kostumerne, selv om man godt kunne ønske sig en anelse større opfindsomhed og stoflighed i Peter Plys’ gule sparkedragt af et kostume og af kaninen Ninka Ninus’ tilsvarende i knaldorange.

Så går det lidt bedre med Tigerdyrets festligt stramtsiddende striber, Æslets sjokkende sorte dragt og Grislingens lyserøde ditto, udformet som en stor bold, der tillader skuespilleren at hoppe rundt nærmest på knæ, og derved skabe det rigtige størrelsesforhold til den lille, lidt ængstelige grise-spirrevip.

Kapabel iscenesættelse

Set i et øjebliksbillede ligner det skolekomedie. Men det er faktisk en del bedre end som så. Der spilles hæderligt, der er fin fornemmelse for figurernes egenart, og selv om manuskriptet sine steder introducerer små mulige pointer, som det efterfølgende taber – for eksempel åbningen, hvor Tigerdyret bytter om på diverse ingredienser i Plys’ honningkagebagning, uden at det tilsyneladende har nogen som helst logiske konsekvenser – så er der også mange søde øjeblikke med god sans for den helt specielle logik og uskyldige selvoptagethed , der præger de velkendte dyr i skoven.

Meget oplagt, årstiden taget i betragtning, lægges der op til jul, med snelandskab og juleforberedelser, uden at disse dog virker specielt påtrængende. Mod slutningen finder man således pludselig ud af, at man mangler et juletræ, hvorpå et fuldt færdigt et af slagsen dukker frem. På metalfod og det hele, formentlig købt henne om hjørnet hos isenkræmmeren i Charlottenlund. Ikke meget Plys-eventyr over det.

Det er der til gengæld over Plys selv. Jan Eberhardt, der også står for den solide dramatisering, har mange pudsige og søde øjeblikke som den lidt tanketomme Plys, Kasper Wagner har god ild i tigerrumpetten, Rasmus Lundgreen hyggelig tristesse som Æslet og kanin-gemytlighed som Ninka Ninus, og endelig giver Karin Prehst Utoft insisterende stemme og fornøjeligt store øjne til den lille grisling.

De indlagte sange – nye plys-relaterede tekster til velkendte julemelodier – fungerer fint i sammenhængen og skaber flugt over Peter Holst-Becks ganske kapable iscenesættelse.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.