Modtaget fra BaggårdTeatret:
Er du dramatiker, teaterinstruktør eller scenekunstner? Har du brug for tid og ro til at fordybe dig i et projekt?
BaggårdTeatret tilbyder et residency i Brechts Hus, lige ud til Svendborgsund, fra 3.1.2025 – 24.01.2025, hvor teatret dækker alle udgifter til leje, el og vand (transport er for egen regning).
Bertolt Brecht levede i landflygtighed i Svendborg fra 1933 til 1939, hvor han skrev flere af sine mest betydningsfulde værker, herunder Svendborgdigte og Mutter Courage og hendes børn. Med dette residency ønsker teatret at løfte Brechts arv videre ved at give nye kunstnere mulighed for fordybelse i samme hus, hvor Brecht selv fandt kreativ frihed.
Kunstnere forpligter sig til at afslutte opholdet med en visning, oplæg eller præsentation for teatrets medarbejdere og/eller inviterede. Ansøgninger, hvor hele perioden benyttes, vil blive vægtet højere.
Er residency i Brechts Hus noget for dig? Send en kort ansøgning og præsentation af dit projekt inden 1. december til jakob@baggaardteatret.dk