Det lyder som en vaskeægte succeshistorie fra det virkelige (teater)liv, når udbyttet af to sprogstimuleringsforløb for børn i københavnske dagtilbud skal gøres op: En masse børn med forøget sans for sprogets muligheder; små solstrålehistorier om sprogligt udfordrede børns nye appetit på ord – og pædagoger med større bevidsthed om det kunstneriske udtryks muligheder i børnenes liv, læring og dagligdag.
Det er teaterorganisationen Filiorum, som i et samarbejde med Det Lille Teater har gennemført to sprogstimuleringsforløb, der med teaterforestillinger som 'fødselshjælpere' sætter fokus på børns sproglige udvikling.
I foråret 2017 gennemførte man projektet 'Hvem er det, der banker?' omkring Det Lille Teaters forestilling, 'Okker Gokker' og i efteråret 2017 var Det Lille Teaters forestilling 'Min Mormors Gebis’ omdrejningspunktet for projekt 'Fister Medister'
Effekten af børns møde med scenekunst
Bag projekterne ligger ønsket om at inspirere børn, pædagoger – og forældre – til at dykke ned i sprogets mange facetter sammen og få forståelse for, hvad teatret som kulturel og kreativ institution formår.
»Både Filiorum og Det Lille Teater har været nysgerrig på effekten/aftrykket af børns møde med scenekunsten, og vi ønsker begge at forstærke formidlingen af scenekunsten til børnene ved også at gøre de voksne opmærksom på, hvor mange muligheder der er for at inddrage den i hverdagen. Således er vores samarbejde opstået,« lyder det samstemmende fra Det Lille Teaters leder, Trine Wisbech og Clarissa Meister-Petersen, der som stifter og leder af Filiorum også står bag udviklingsforløb som 'Scenekunst på Skoleskemaet' og 'Kunstnerisk Laboratorium', hvor bearbejdelsen af teateroplevelsen er i fokus.
Leg, teaterture og workshop
Kunstnerisk Laboratorium var også et element i de to projektforløb, der hver strakte sig over seks uger:
»Forløbene indeholdt en ’startpakke’ til hver deltagende institution med bogen, der lå til grund for den enkelte forestilling, plakaten for forestillingen, samt et brev til pædagogerne med instruks om forberedelse af børnene samt forslag til lege, de skulle lege med børnene inden de skulle i teatret første gang,« fortæller Clarissa Meister-Petersen om forløbene, der også indeholdt to teaterture til Det Lille Teater over en periode på seks uger, teaterpædagogisk workshop på institutionen efter hver teatertur – hvor det skrevne sprog, kroppens sprog og det talte/syngende sprog blev kombineret på forskellige måder for at tilegne sig 'værket' gennem teaterpædagogiske greb – samt altså Kunstnerisk Laboratorium, hvor institutionen skulle arbejde kreativt med indholdet fra forestillingen ud fra det udleverede materiale. Herefter blev der afholdt kompetence-workshop for de deltagende pædagoger.
Gentagelsens overskud
»Kernen i projektet er gentagelse. Gentagelse gør tryg. Gentagelse fordrer overskud. Gentagelse får alle med,« lyder det fra Clarissa Meister-Petersen:
»Børnene møder således ’værket’ flere gange gennem projektet – dels ved at læse bogen, der ligger til grund for forestillingen flere gange og over længere tid – og ved at vi får pædagogerne til at lege med børnene, hvor rimene eller ordene fra bogen indgår. Dels ved at se forestillingen to gange dels ved at få besøg af Filiorums teaterpædagog to gange, som gennem det samme undervisningsforløb gør sproget i ’værket’ iboende i børnenes egne kroppe. Ligesom Filiorums Kunstneriske Laboratorium for børnene atter er mødet med ’værket’ nu i deres egen kreative udfoldelse.«
»Tanken bag det kunstneriske laboratorium er også den synlige læring tilbage i institutionen og forhåbentlig også tilbage i hjemmene. Projekterne har også kommunikeret med forældrene og fortalt om teatret og om undervisningen og om at der i en periode nu vil være fokus på at lege med sproget. Jo mere hjemmene kan bakke op jo bedre for barnets sprogstimulering.«
Gevinst for de sprogligt udfordrede børn
Ifølge de deltagende pædagoger var børnenes udbytte af sprogstimuleringsforløbet tydelig, lyder det fra projektmedarbejderne.
Pædagogerne oplevede nemlig, at forløbet generelt skabte øget opmærksomhed på sprog, og at alle de deltagende børn, uanset niveau, oplevede fremgang: Sprogligt udfordrede børn lærte ikke nødvendigvis alle ordene i bogen, men fik øget deres ordforråd og fik appetit på ord generelt. Og de sprogligt velstimulerede børn tog nogle af de sociale kompetencer til sig og blev gennem de teaterpædagogiske lege bedre til bl.a. at give hinanden plads og til at samarbejde.
Pædagogerne har også oplevet, hvad forløbene har gjort ved nogle af de mere tilbageholdende drenge, der gennem den kropslige kontakt har fået 'sat bevægelse på ordene' og konstateret, at 'på den måde er det nemmere at lære..'
Den talende Fister
Og der er også helt konkrete succeshistorier, som institutionerne har meldt tilbage om.
Fx fra en institution på Nørrebro, hvor de børn som deltog i forløbet udelukkende var tosprogede børn, som alle i mere eller mindre grad har haft sprogvanskeligheder. Her er pædagogen Sandie forundret over, hvor meget børnene kunne huske, og hvor meget de tog sangene fra forestillingen til sig og efterfølgende spontant har sunget dem institutionen.
Og endnu mere positivt:
En særligt tilbageholdende dreng, som i forløbet fandt stor hjælp i det Kunstneriske Laboratorium, hvor børnene udformede et lille kunstnerisk produkt i form af en talende Fister – en papmaske med en tøjklemme limet bag på, så munden ligesom kan åbne og lukke sig, når man trykker på klemmen og således bliver en slags bugtalerdukke. Ved at tale gennem Fisteren turde drengen sige noget og således rime med på de mange fjollede ord.
Efter forløbet har det givet Sandie og hendes kolleger ideer til deres egne kommende projekt, med inspiration i 'Der er vilde dyr'.
Og drengen selv er blevet så sprogligt funktionel, at han nu kan udtale sit navn klart og tydeligt, hvilket han ikke kunne før projektets start.
Teater som fagligt hjælpemiddel
Formålet og ønsket med forløbene har primært været, at børnene bliver bevidste og begejstrede sprogbrugere med lyst og fornemmelse for sprogets mangfoldighed – og får mod på at stå frem foran andre og samtidig give hinanden plads.
Med det indbyggede delmål, at pædagogerne fremadrettet ser mulighederne ved at bruge teatret og teateroplevelsen aktivt i deres faglighed med børnene.
Og Clarissa Meister Petersen fortæller, at hvad samarbejdet mellem Filiorum og Det Lille Teater angår, så viderefører man det gerne.
»Og der er også et projekt i støbeskeen, som vi håber kan materialisere sig.«
