29. august 2024

Ny kunstuddannelse åbner

Manuskriptskolen for Børnefiktions toårige SU-godkendte fuldtidsuddannelse er verdens første tværmedielle uddannelse med fokus på fiktion til børn og unge. Skolen, hvis første årgang stater mandag 2. september,  har til formål at uddanne talentfulde voksne til at skrive manuskripter til bøger, film, TV, Lyd, teater og spil.

’Skolens allervigtigste formål er at fastholde og videreudvikle stolte danske traditioner for at skabe børneindhold af høj kvalitet. Men det er selvfølgelig også vigtigt, at vi med det tværæstetiske fokus giver vores elever adgang til flere forskellige kunstarter og platforme, og dermed også flere aftagere og brancher at arbejde i’, lyder det bl.a. fra rektor Elin Algreen-Petersen.

Manuskriptskolen har til nu været en brugerbetalt deltidsuddannelse, som tre årgange har fuldført, og de elever er allerede godt i gang med at arbejde med mange forskellige medieformer i den kreative branche. I 2023 blev skolen tildelt fuld driftsstøtte fra Kulturministeriet på en fireårig bevilling, så nu kan de kommende fuldtidselever dedikere al deres tid til studiet.

Der bliver optaget 12 elever hvert år og næste optagelsesrunde starter 15. februar. Læs mere på hjemmesiden: https://manuskriptskolen.dk

(fra pressemeddelelse)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne