”En nisse der er skør, er en nisse i godt humør” – sådan synger bryggernissen Gerda flere gange. Hun får verdensnissen Gorm med på melodien, og såmænd også publikum i salen. Vi synger i al fald sangen inden i os selv, når de to nisser synger den, for Teater Natterdags ’En lille nisse rejste’ gør én glad. På grund af de to medvirkende skuespilleres imødekommenhed, intense energi og kompetente julenisse-spil.
Her er ingen anstrengende kunstighed eller nogen anmassende skingre stemmer. Sanne Sol Kristensen og Jens Bernstorff Vejsnæs er til stede i spillet med vitale temperamenter, livlighed, kropslig præcision og stemmer med naturlige stemningsskift.
Magisk øl-ekstrakt
Sanne Sol Kristensen spiller med en energi og gejst, som gør, at børnepublikummet lynhurtigt er mere end villige til at hjælpe hende i rollen som bryggernissen Gerda. Som et gennemgående træk beder Gerda børnene om at hjælpe sig med at tælle til fem, mens hun rører rundt i den magiske ekstrakt, der hvert år ved juletid skal forvandle hvidtøl til nisseøl. Efter at hun hamrede hovedet ind i noget hårdt, da hun legede gemmeleg med julebukken Knud, har hun nemlig haft svært ved at huske.
Indledningsvist får man en fin smagsprøve på forestillingens humoristiske åre, da Gerda vil præsentere sig for os og går helt i sort, da hun skal fortælle hvad, hun hedder. Endnu værre er det, at hun ikke kan komme i tanke om opskriften på den magiske ekstrakt. Hun kender den ellers som sin egen bukselomme, da opskriften er gået i arv fra hendes tiptipoldemor.
Bryggeren er begyndt at blive rigtig utålmodig, og Gerda prøver sig frem med alle mulige ingredienser, som står i bøtter og flasker på en tønde i rummet. Når hun skal blande tingene sammen, beder hun derfor og får prompte og meget disciplineret styret af børnene selv hjælp at tælle til fem, mens hun rører rundt i bøtten. Børnene går helt vildt op i tælleopgaven.
Rap og munter tekst
Da hun går om bag ved for at hente noget sort peber, som hun tænker skal bruges, kommer en ny nisse løbende ind fra døren bag publikum. Han præsenterer sig som Gorm – verdensnisse, og som et lille kuriosum, et eksempel på de herlige kommentarer, børn kan komme med, svarer et barn fluks ”Det er ikke mig!” da Gorm som noget af det første udbryder: ”Der er noget her der dufter virkeligt lækkert”.
Gorm beretter vidt og bredt om alle den slags nisser, han har allerede har været. Det er pænt underholdende, fordi teksten er skruet rapt og muntert sammen og rummer mange drilske og næsten satiriske elementer. Og Jens Bernstorff Vejsnæs er væver i kroppen og frisk i stemmen, akkurat som en berejst nisse må være.
Han har netop været skibsnisse. Før det var han stempelnisse i København. Noget af det værste var at være havenisse, fordi man blev skidt på af fuglene og skulle stå bum-stille i en akavet og tåbelig positur.
Da Gerda vender tilbage – og i øvrigt falder pladask for Gorm – uden at ville give det tilkende selvfølgelig – fortæller Gorm, at han også har været gårdnisse på Læsø. ”Hvad er Læsø” flyver det ud af Gerda, som får nok et svar at undre sig over, da Gorm forklarer, at det er en ø i Kattegat. For ”Hvad er Kattegat” bliver det næste spørgsmål fra nissen, der kun i sine 327 leveår har forladt bryggergården for at gå udenfor at fordre høns.
Og sådan danser teksten fremad på lette fjed. Med muntre skildringer og ord, der lyder dejligt (månestøv, nissetjeneste, og mademoselle (som Gorm på gebrokkent fransk kalder Gerda). Ligesom ordene dufter godt af jul (nelliker, stjerneanis, nelliker, hasselnød og skal af appelsin). Og den får scenisk liv qua de charmerende og dygtige skuespillere og i kraft af Hans Nørregaards både sprødt underholdnings- og forståelsesmæssige sikre iscenesættelse.
Modsætninger mødes
Gorm er en værre globetrotter, mens Gerda er en hjemmefødning. To modsætninger, som når at ryge i totterne på hinanden, da Gorm ikke kan forstå at tie, så Gerda kan finde ro til at finde frem til opskriften på ekstrakten. ”Du er en vatnisse” råber Gerda til Gorm, som slår igen ved at håne Gerda med ordene ”Skal du ikke se at komme ud. Ud at udvide din horisont”.
Som en fin lille finale følger nu to ting. Gorm får lov at sige noget vigtigt til Gerda. Nemlig det at han – da han som postnisse gik med ekstrapost og kom til stormogulen – fik at vide, at kanel hjælper på hukommelsen. Det kan Gerda bruge. Hun får kanel og kan bagefter huske opskriften.
Og til slut, da Gorm er ved at drage videre, sætter Gerda sig igennem og siger til Gorm ”Du hører til her hos mig…. men en dag kan vi godt tage til Læsø.” og
