Fire godt voksne herrer, høflige og pæne i tøjet, tager venligt i mod. Alderen varierer, men de har alle en umiskendelig bedstefaderlig udstråling. Modne, javel, men de har ikke nået udløbsdatoen. Nej, nej – de erjuste au point. Der er noget fundamentalt trygt over dem, noget spøgefuldt, noget drillende – en uudgrundelig nu-skal-I-bare-se-attitude som vækker forventninger.
Rammehistorien er hurtigt på plads: Her skal holdes en lille koncert, men først skal de have mellemmad. Og så begynder problemerne. Og legen.
Hvad passer med hvad?
Vore fire venner fremme på gulvet er nemlig som en slags brikker i et spil, der kunne hedde ’Hvad passer med hvad?’. Hvor passer den trekantede klods ind – og den runde? Hvilken farve skal hvorhen?
Alle fire har en farvekode indlagt i deres tøj. En orange butterfly på den ene, et gult og et rødt lommetørklæde på de to næste, et grønt slips på den fjerde. Og ved bagvæggen står fire små kasser – en orange, en rød, en grøn og en gul. Hvem skal sidde på hvilken kasse?
Og det er jo slet ikke sådan lige til at finde ud af. Specielt ikke når der også kommer fire madkufferter frem i hver sin farve. Mulighederne for at tage fejl er rigtig, rigtig mange. Vi skal tilsvarende mange bytter i gennem inden alle sidder det rigtige sted og med den rigtige madkuffert.
Men det gøres med en stille charme, helt uden stress eller beklagelser eller bebrejdelser. Tværtimod – der er en lune og en smilende selvironi i alt, hvad de foretager sig.
Problemerne, eller skal vi kalde det ’hvad passer med hvad’-logistikken, bliver selvfølgelig ikke mindre, når madkufferternes indhold kommer frem i lyset. Røde æbler, grønne pærer og gule bananer, det kunne man sagtens have tænkt sig – men at frugterne også kan blive til rytmeinstrumenter, er en overraskelse. Små klimpreinstrumenter og en spilledåse kan illudere lyden af regnvejr, siddekasserne kan blive trommesæt, og et uskyldigt lille host fra den ene kan afføde en hel sekvens af firstemt barbershop-sang.
Til sidst giver kvartetten den hele armen, med Klavs Rosell og Ole Barkentin på guitarer, Zeev Sevik på fløjte og Robert Snorrason på trommer, og det bliver rigtig herlig swing-jazz for alle aldre.
Varm teaterstund
Instruktøren Alex Byrne og hans veloplagte spillere har lavet en sød, sjov og pædagogisk forestilling på 35 minutter, og vi har ikke en gang mærket, at vi lært lidt mere om, hvad der passer med hvad, og hvilken farve der hører hjemme hvor. Det er snedig gjort, med små overraskelser undervejs, og masser af humor og musikalitet.
Jeg var ikke den eneste, der lod sig rive med, og jeg glemte alt om Pædagogik og Rigtigt Legetøj.
En varm, lille teaterstund, der absolut kan anbefales for de små mennesker i børnehaven. Og for de store!
