Teatercentrum v. direktør Henrik Køhler, har leveret følgende høringssvar til udkast til bekendtgørelse om statsrefusion af køb af børne- og opsøgende teater:
Det er med stor bekymring, at Teatercentrum ser på ændringerne i bekendtgørelsen om statsrefusion af kommuners udgifter til teater for børn og unge.
Det er som udgangspunkt svært for os at se behovet for ændring på refusionsordningen. Ordningen med et refusionsudvalg har fungeret siden sin start i 1997, hvor udvalget blev nedsat som en erkendelse af behovet for en børneteaterfaglig vurdering af scenekunst for børn og unge og som en accept af de særlige vilkår der er for at producere scenekunst til netop børn og unge. Nedsættelsen af udvalget skete også i erkendelse af, at det daværende teaterråd ikke havde overskud, ej heller kompetencerne til at vurdere ansøgningerne om refusion ud fra kvalitativt tilfredsstillende kriterier.
Konsekvenserne af ændringer i bekendtgørelse om statsrefusion af kommunale udgifter
Konkret ser vi kritisk på tre konsekvenser af ændringer i bekendtgørelsen:
– Afskaffelse af showcase
– Nedlæggelse af refusionsudvalget
– Afskaffelse af refusion på enkeltbilletter
Showcase
Der er to vigtige aspekter i vurderingen af en forestilling til optagelse i refusionsordningen; Vurderingen af den børneteaterfaglige og den kunstneriske kvalitet på den ene side, og opdagelse og anerkendelse af nye scenekunstneriske formater og initiativer på den anden side. Disse to aspekter kan ikke tilgodeses tilstrækkeligt gennem en vurdering af ansøgninger på skrift. Vi frygter, at afskaffelsen af showcase vil gøre det sværere for teatre fra vækstlagene at få godkendt forestillinger, og dermed vil branchen gå glip af den udvikling og inspiration, som showcase har været med til at sikre. Vi frygter også, at kvaliteten af forestillinger vil falde. Vi ved med 22 års erfaring, at showcase har været positivt med til at hæve kvaliteten af de forestillinger, der udbydes i refusionsordningen.
Refusionsudvalget
Ved nedlæggelse af refusionsudvalget vil der mangle fokus på den særlige børneteaterfaglige kvalitet, som er en meget stor del af kvalitetsvurderingen af teater for børn og unge. Refusionsudvalget har bestået af fem personer med denne særlige kompetence og denne faglighed findes kun i projektstøtteudvalget i begrænset omfang. Det er ikke realistisk at forestille sig, at Projektstøtteudvalget, ved siden af deres mange andre opgaver, kan finde ressourcer til at holde sig tilstrækkelig orienteret om udviklingen og tendenser i miljøet.
Refusion på enkeltbilletter
Refusion på enkeltbilletter har fortrinsvist været benyttet af teaterforeninger landet over, der af kommunen er udpeget til at sikre børn og unges møde med scenekunst. Det er velfungerende ordninger hvor teaterforeningen ved salg af enkeltbilletter til kommunens skoler og institutioner har kunnet gennemføre et alsidigt teaterprogram, der ikke alene kommer et institutionspublikum til gode, men også tilbyder aktiviteter til et familiepublikum.
Ordningen har ganske vist kun udgjort under 10 % af den samlede refusionspulje, men omsat til antal billetter svarer det til, at op til 25.000 børn og unge ikke længere får mulighed for at møde scenekunst. Det er den medførte lettelse i administrationen ved nedlæggelse af ordningen simpelthen ikke værd.
Det kan også nævnes, at selvom scenekunstaftalen påpeger, at der fremover kun kan hentes tilskud på enkeltbilletter via formidlingsordningen, er det ikke sikkert at dette administrativt kan gennemføres for omtalte type forestillinger og derudover vil en i forvejen hårdt belastet ordning, der i aftalen er påført en besparelse på ca. 9 millioner, skulle belastes med yderligere 1 million kroner.
Forslag til ændringer i bekendtgørelsen
Idet vi erkender, at aftalen om scenekunstområdet har politisk opbakning har vi følgende konkrete forslag til ændringer i bekendtgørelsen:
§ 5 ændres til: ”Meddelelse af refusionsgodkendelse af en produceret forestilling sker efter ansøgning, der indsendes til Statens Kunstfond. Statens Kunstfond fastsætter i samråd med Teatercentrum og Dansk Teater nærmere regler for ansøgningernes form og indhold, samt indsendelsestidspunkt.”
Med denne ændring ønsker vi at sikre, at proceduren for ansøgningen bliver udarbejdet i overensstemmelse med de praktiske vilkår for både producenter og aftagere og at denne, til hver en tid, kan justeres i forhold til hvad der er hensigtsmæssigt. I dette ligger der bl.a. en mulighed for at inddrage Aprilfestival som et aktiv i vurderingsprocessen.
§ 6 ændres til: ”Ved den scenekunstfaglige vurdering af en forestilling lægger Statens Kunstfond vægt på forestillingens kvalitative og børneteaterfaglige standard.”
Vi ønsker med denne ændring at gøre børneteaterfaglige kompetencer til en betydelig del af vurderingen af ansøgningerne, idet den kunstneriske kvalitet alene ikke siger noget om forestillingens egnethed for et ungt publikum. Der findes adskillelige eksempler på, at vurderingen af en forestillings kunstneriske kvalitet har måtte nedprioriteres til fordel for forestillingens børneteaterfaglige nødvendighed. I dette forslag ligger også et ønske om en opkvalificering af projektstøtteudvalgets børneteaterfaglige kompetencer. Dette kunne som minimum gøres gennem et 6. børneteaterfagligt medlem af projektstøtteudvalget.
Idet jeg ønsker at vores betragtninger om konsekvenserne af ændringerne tages til efterretning og vores ønsker til ændringer i bekendtgørelsen efterkommes, stiller jeg mig til rådighed med yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Henrik Køhler, direktør for Teatercentrum
