'Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst', synger det sortklædte nisseagtige kor i Aarhus Teaters smukke scenerum. Der er helt mørkt, og de bærer alle lanterner med lys ind i salen.
Forinden har et af kormedlemmerne, den mindste måske, åbnet for en æske lige for øjnene af os, altså salen fyldt med børn, unge, deres forældre og bedsteforældre. Væsnet åbner æsken, der gemmer på en magisk julekugle med snevejr. Så kan instruktør Jacob Schjødts klassiske iscenesættelse af Charles Dickens 'Et Juleeventyr' begynde.
Iscenesættelsen trækker på hele teatermaskinen og er såvel velinstrueret som velstruktureret. Flotte synge- og danseoptrin med hele koret plus mange skuespillere på scenen bliver afbrudt af alvorlige, dystre kammerspilssituationer. Især når koret, nissevæsnerne, træder ind som fortællere, er humoren let som i Disney-film. Så børnene bliver ikke udfordret, men kan derimod sikkert genkende fortællestilen, ligesom scenografien af Benjamin La Cour er detaljeret naturalistisk.
Børnene behøver altså heller ikke selv fantasere, men kan nyde scenariet med det store vinduesparti, den høje trappe op til førstesalen, pejsen med ild og den grønne lænestol foruden den gammeldags skrivepult.
Realistisk udvikling
Det er gnieren Scrooge, vores hovedperson, der bor så prægtigt. Jacob Madsen Kvols giver ham erfarent liv, så alle Scrooges varierede følelser, raseri, skam, nederdrægtighed, overstrømmende glæde og hengivelse, udfoldes. Scrooges udvikling og bevægelser igennem tid, som er hele 'Et Juleeventyrs' omdrejningspunkt, er derfor faktisk til at tro på.
For juleeventyret handler om Scrooge, der har skubbet alle fra sig. Han er en kold og hjerteløs pantelåner, der kun tænker på penge. Han tæller de mange guldmønter i sit skrin, og ikke en gang juleaftensdag vil han støtte sangerne udenfor sit vindue.
De synger videre på introens 'Det kimer nu', som bliver et genkommende tema igennem hele forestillingen, der også tæller julesalmer som 'Dejlig er jorden'.
Scrooge vil heller ikke give sin assistent Bob fri juleaftensdag, men beder ham blive lidt længere og afslår ham i samme ånddrag den lønforhøjelse, vi ved, han selvfølgelig har fortjent. Han er loyal og god, det ser vi tydeligt i hans fine ansigt.
Ingen jul
Men Scrooge falder i søvn og vågner pludseligt, da en ånd, hans tidligere kompagnon Marley, vælter ind gennem pejsen i stuen med et kolossalt rabalder. Den grå kompagnon (Anders Baggesen) symbolsk indhyllet i tunge lænker, som Scrooge selvfølgelig også har behandlet dårligt, forklarer ham, der vil dukke endnu tre ånder op.
De tre ånder kan med lys i deres hænder, som en slags remote control, hver især fremmane Scrooges fortid, nutid og fremtid for ham. Den første ånd, fortidens, charmerende gengivet af Anne Plauborg, er iført et queeragtigt kostume; krinolineskørt og det skønneste overskæg under de højtløftede øjenbryn.
Fortidsånden lader Scrooge gense sin hårde, fattige barndom, som giver forklaringen på hans fokus på penge. Ned af trappen kommer drengen Scrooge i sin blå skoleuniform. Sammen med den gamle Scrooge ser vi nu, hvordan hans far tog julegaverne fra ham. Scrooge havde købt silke og bånd til sin varme, stærke søster Fanny. Men faren solgte gaverne, der var ikke råd eller tid til at holde jul.
'Det er faren', som et barn halvråber, da fortællerne på scenen spørger til, hvorfor Scrooge er så kold.
Det bliver alligevel jul
Men som i alle klassiske juleeventyr bliver det selvfølgelig alligevel også jul i 'Et juleeventyr'. For til sidst kommer den tredje ånd, fremtidens ånd, der overraskende viser sig at være Scrooges afdøde søster. Hun kommer flyvende ned på scenen på wires fra loftet i teatersalen i skikkelse af tre små spøgelser. Hele teatermaskinen og scenerummet på Aarhus Teater er som sagt i gang.
Maskinen bruges ikke kun til at skabe juleteatermagi, men også til at illustrere tidsforskydningerne i eventyret. Hele scenen forskubber sig fx frem og tilbage, når tidsperspektivet rykkes for Scrooge. For da han ser sin egen ulykkelige, ensomme begravelse fremanet, bliver han til sidst overbevist om, at kærlighed er vigtigere end penge.
Han bliver overbevist om, at han kan elskes, hvis han ændrer sig og er god mod andre. Men han skal selvfølgelig forstå alvoren i det; han kan ikke bare få alle de gode relationer tilbage. Derfor lader ånderne ham lige mærke det nye liv med glæde og smukke relationer blive trukket væk igen. Hele scenen trækker sig bagud, mens Scrooge fortvivlet forsøger at holde den fast.
Men Scrooge forandrer sig virkelig og forsoner sig med sin fortid, forsoner sig med Belle, som han lod vente, så hun giftede sig med en anden. Og han vil holde jul, ikke bare med det sin nevø, men han sørger simpelthen for, at al den lækre julemad bliver transporteret hen til hans assistents fattige familie.
Pulserende disco-bas
'Et juleeventyr' på Aarhus Teater er en vellykket klassisk forestilling med et traditionelt kristent julebudskab, som i disse krisetider sagtens kan tåle at blive gentaget igen og igen. Det lette humoristiske Disney-agtige touch gør måske forestilling endnu mere appellerende til det brede, hvide middelklasse-familiepublikum.
Iscenesættelsen er lydefrit og gennemført udført; velinstrueret, velspillet, med flot naturalistisk scenografi. Hele teatermaskinen kører sin magi ud som på skinner.
Men desværre bliver magien for mig, der er ved at blive gammel, ødelagt af den nyarrangerede musik af Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll og Steffen Lundtoft. For mig bliver den konstant pulserende discobas et forstyrrende unødvendigt påklistret element af dårlig pop, der ridser i den klassiske håndholdte julemagi.
