Klassikere har særlige kvaliteter. Det gælder også den vidunderlige sang om Spørge Jørgen, som Team Teatret har opdateret til en underholdende fest med ny teknik og solid komik. Men klassikeren bliver også brugt til at stille gode spørgsmål. Er det for eksempel dem, der er ældst, der også er de klogeste? Og hvad vil det egentlig sige at være artig?
Det er Jørgen Sofie og Jørgen Anders, der stiller spørgsmålene mere eller mindre på Spørge Jørgens vegne. De er knusende søde og sjove, når de okser rundt i røde knæbukser med smæk og røde gummisko og forvandler spørgsmålene til underholdende fysisk udfarende teater.
De får også god hjælp af en superenkel, flot scenografi, hvis gennemsigtige skærme giver i hvert fald voksne associationer til den skærmfyldte tid, vi lever i.
Skærmene er nemme at flytte rundt med og fremragende til at skrive og tegne på, når noget særligt skal forklares eller fortælles. Som for eksempel, at bestemte spørgsmål straks får sommerfugle til at flakse rundt i maven på Jørgen Sofie.
Andre spørgsmål og især mængden af dem får Spørge Jørgens efterhånden desperate forældre til at overveje, om de ikke bare kan stikke ham en iPad!
Men så nemt går det ikke, når man har en søn, hvis nysgerrighed overgår de flestes.
Mange slags spørgsmål
Det giver anledning til sjov og ballade. Især, når der dukker svar op, som ikke helt er i overensstemmelse med den traditionelle historie. 'Hvorfor sidder øjet ikke i nakken?' Men det gør det på Jørgen Sofie!
Jørgen Anders’ støvle kan tale, og spørgsmålet om, hvorfor en loppe ingen bukser har, prøver de to gange Jørgen at smøre af på hinanden. Det udvikler sig til en historie om et loppecirkus, der afslører, at det er en dårlig idé med high fives, når man har med lopper at gøre. De bliver nemt flade!
Det kan jo også være, at Spørge Jørgen spørger så meget, fordi han som mange andre børn er vældig videbegærlig. Den mulighed lufter forestillingen, der også meget fint får gjort opmærksom på, at der findes mange slags spørgsmål.
Nogle af Spørge Jørgens er pjattede, det må man indrømme. Men der er også småfilosofiske og eksistentielle spørgsmål på spil. Andre spørgsmål – og svar – kan man konkurrere om eller stjæle fra hinanden.
Men Jørgen Sofie og Jørgen Anders synes, at de voksne kunne overveje at svare Spørge Jørgen i stedet for at bede han om at klappe i. De er overbevist om, at Spørge Jørgen alligevel ikke holder op med at spørge 'hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat'. Og at få smæk og blive sendt i seng, som i den gamle sang, det er heldigvis blevet forbudt.
