Ja, så kan jeg ikke nære mig for at deltage i stjerne-debatten.
Jeg har heller ikke fundet fidusen i systemet.
Det ser for mig ud som om, der slet ikke er enighed i anmelderpanelet om, hvordan antallet af stjerner skal tydes. Det ser ud til at være i øst og vest – og helt forskellige kriterier fra den ene anmelder til den anden.
Det kunne være en bagatel, hvis ikke det var fordi, der er rigtig mange formidlere, der af alle mulige gode grunde ikke kan deltage i vores festivaler og derfor ikke ved selvsyn har mulighed for at vurdere, hvad der er skidt eller kanel, og derfor nu med stor tillid til stjernedrysserne køber forestillinger efter stjerneantallet i børneteateravisen.dk. Hvor ellers?
Og de er altså ofte mere vildledende end vejledende.
Og så står de der i al evighed.
De fleste af de i børneteateravisen.dk anmeldte forestillinger spiller i årevis – i modsætning til de voksenforestillinger, der anmeldes i dagspressen. Det betyder også, at de er under konstant udvikling, og ofte bliver bedre og bedre og nogle gange helt særegne og særdeles bevaringsværdige.
Men de fik to stjerner ved premieren, hvor de slingrede lidt og ikke helt havde fundet fodfæste – og de to stjerner kan man altså finde indkapslet i børneteateravisen.dk som evig rettesnor.
Og ja, man fristes, som én skriver, til at læse overskriften, tælle stjernerne og springe den af anmelderne (i øvrigt ofte meget velskrevne) forestillingsbeskrivelse, over.
Nej, jeg tror heller ikke på stjernerne.
Bodil Alling
, teaterleder, Gruppe 38
