Anders Valentinus Dam er en dynamo på scenen. Han er en tæt og muskulær krop, som på et splitsekund med stærk intensitet og præcision kan skifte fra første til sjette gear, og med en klar artikulationen kan han fremføre en lang og kompliceret tekst, så den oser af temperament og mening.
Han har vist det mange gange i Teater O's forestillinger. I ’Europamesteren’, ’Knockout!’, ’Goodbye & Farvel’ og ’360 grader’ – og nu også i ’Jago – øje for øje…’. Nogle gange skulle der være plads til separate stjernedrys. Dams skuespilpræstation er i al fald til mere end de tre store, som helheden her får.
Faktisk er det ikke så ligetil at udpege, hvad det er, der gør forestillingen sådan lidt sløret og lunken. Hvorfor kommer vi ikke ind under huden på Jago?
Sune Skuldbøl Vraa gør det også godt. Både som komponist og medspiller. Mens Dam spiller Jago, har Vraa flere roller. Udover at spille Othello og Cassio kropsliggør Vraa to stemmer i Jago. En forhørsleder og en stum medfange. Med sin højde og sit mørke hår komplementerer Vraa fint Dams lavere og lyse gestalt.
’Jago – øje for øje…’ er skrevet over Shakespeares ’Othello’. I stedet for at fokusere på Othellos psyke og jalousi er fokus på Jago. Jago som hævneren og forræderen. Ham der sender både nære venner og sagesløse i døden.
Hvorfor? Tilsyneladende fordi han ikke kan håndtere at blive forbigået. Othello og Jago var engang menige lejesoldater. De var i krig sammen. Othello stiger siden i graderne, men vælger at udpege Cassio, der aldrig har været i krig, til oberst i stedet for den praksiserfarne Jago. Herudover har Jago som ung hjulpet et giftermål på vej mellem Othello og Desdemona. Jago fik formildet Desdemonas far der ikke brød sig om at Othello kom fra en anden kultur end hans.
Erkendelsesproces
Jagos følelse af at være blevet snydt får ham til at opdigte løgne og iværksætte intriger. Jago får Othello til at tro, at Desdemona har været ham utro med Cassio. Død og ulykke følger. Jago anklages og sendes i fangelejr.
Og det hele foregår vel at mærke ikke på Shakespeares tid, men i dag. På en rund træscene hvor Jago får stød når han krydser den imaginære linje som en stålkonstruktion tegner for hvor hans celle går. Torturmetoder som waterboarding og andre uhyrligheder nævnes også.
På fire tv-skærme hører vi i et tv-avisklip om Jagos fængsling og den udåd, han er beskyldt for. Til andre tider transformeres live-nærbilleder af de spillende op på skærmene, som også bruges til med lysskift at markere farlighed og totur, eller til at vise et billede af en klam kold kampestensfangehulmur.
Barry McKenna har som iscenesætter valgt en enkelhed. En minimalisme som minder vel meget om arrangementerne i ’Knockout!’. Fokus skifter mellem scenen og de fire tv-skærme. Replikkerne suppleres af blid og sagte sang og spillet ledsages af nykomponeret musik.
På den brune træscenens runde centrum tumler en tynget Jago. Nutidig klædt i beskidt militærgrøn T-shirt og tilsvarende bukser.Hans blik er tomt. Han rutscher mellem kramper, rå latter og 'bløde knæ'. Han får via Vraa besøg af en stum musicerende medfange. En fange, der har fået tungen skåret af. Et billede på Jago – forstår vi til slut, da vi på nok et tv-avisindslag hører, at Jago ikke sagde et ord i de 30 år, han sad isolationsfængslet.
Forhørslederen kredser rundt om hans celle og sætter gestaltninger af fortiden i gang. Spil, hvor Vraa spiller Othello og Cassio. Forestillingens 70 minutter er Jagos erkendelses- eller optrævlingsproces.
Igangsat af forhørslederen får vi flere versioner af virkeligheden. En som svarer til de løgne Jago er kommet med. Og en helt anden som gradvis synes mere sand.
Teksten har spænding i sig på grund af det detektiviske. Den er også interessant sproglig, fordi gamle og nye udtryksmåder blandes. Og den beskæftiger sig med vigtige emner som ære, ærlighed, troskab og svigt.
Men manuskriptet virker for langt. Spørgsmålet er, om det overhovedet holder at gøre Jago til hovedperson ud fra Shakespeares ’Othello’. Ind under huden på Jago kommer vi i al fald desværre ikke rigtigt mærkbart og for alvor. Uanset en kunstbevidst iscenesættelse, en tekst fyld med vold og død, nykomponeret musik og et nærværende skuespil.
