For fire år siden skabte Hanne Trolle forestillingen om danske Anders, der giver sin cykel til afrikanske Malaika, til sit eget Månegøgl.
Teatret, der har givet de små mange store oplevelser, er nu lukket, men Teater Lille Hest har taget 'Månen over Baobabtræet' til sig, og det er forestillingen ikke blevet ringere af. Det er, som om der er blevet mere albuerum til den kønne kaffebrune scenografi med det store baobabtræ, og med to dukkeførere blomstrer spillet mellem de charmerende dukker.
Den allersødeste er lille Malaika med slaskearme og -ben og sorte proptrækkerkrøller. Det er også hende, der er hovedpersonen i det underholdende lærestykke om at hjælpe Afrika og hinanden og holde ud for at nå sit mål.
Men handlingen tager afsæt i Anders fødselsdag hjemme i Danmark. Han får en ny cykel og et kort med teksten 'Giv en høne til Afrika'. Anders’ forældre har besluttet at give et helt år af deres arbejdskraft til Afrika. Derfor står en kuffert klar til afgang, og Anders følger med.
Forestillingen er ikke bange for at fyre slogans af som 'En høne i haven giver mad i maven', og det er ikke løgn. Det erfarer publikum, da Malaikas landsby modtager en kasse med en høne, der er kanongod til at lægge æg.
Det er ikke vildt originalt, men det er en del af en virkelighed, som kan være med til at tegne danske børns billede af dagens Afrika. Til gengæld er det lovlig firkantet, at lille Malaika 'må gøre sig stærk' for at klare de hårde fattige livsvilkår. Det fremgår så klart og tydeligt, at ord er overflødige.
En cykel for en tand
Men det synes Malaikas mor selvfølgelig ikke. Hun er en menneskestor, fin dukke, som sidder fast på Line Skytte, der lige som Marius Bjerre Hansen er en diskret, men fint fortællende dukkefører.
Moren, der er klædt i farverige afrikanske gevandter, har et spædbarn i bæresvøb, og hun har brug for sin datters hjælp til at hente vand. Sønnerne går i skole – et lille bitte dukketeater, så de er fritaget!
Malaika vil også gerne gå i skole. Det er hendes højeste ønske. Men det tager flere timer at hente vandet, så der er ikke tid til skolegang. En dag falder hun i søvn undervejs. Det giver anledning til spas og komik, for hun bliver vækket af sin legekammerat, en læspende slange. Den forsvinder dog i en fart, da en mjavende leopardunge dukker op og havner i toppen af baobabtræet. Ungen har kun en tand, og den er eftertragtet.
Den tand får Malaika, og så er hendes lykke gjort. Hun møder søde Anders med det glatte platinblonde hår og får en tur på hans cykel. Da Anders tilbyder hende at låne cyklen til at hente vand, udvikler historien sig både handlingsmæssigt og scenisk. Nu kan Malaika nå at komme i skole, og Anders får mødt Afrikas vilde dyr midt om natten. Til sidst bytter de, så Malaika får cyklen og Anders leopardungens tand.
'Månen over baobabtræet' handler nemlig også om et fint og ligetil venskab, der opstår mellem to børn på tværs af kontinenter, kulturer, hudfarve og køn. Og om eksotiske afrikanske dyr, der holder møde under baobabtræet og dyrker fredelig sameksistens den ene nat om året, hvor månen lyser på det flotte træ.
Det hele ledsages af Irene Beckers stemningsfulde – og stemningsskabende – musik, indspillet af hendes selv og et luksusband af jazzmusikere med assistance fra Marius Bjerre Hansen live på tromme og sav.
