Af: Anne Middelboe Christensen

19. juni 2015

Forundringsfest i hvidt

Gertrud Exner ejer den skønneste evne til at smitte de mindste børn med sin nysgerrighed – og sin ordløse livsglæde. Forestillingen ’Hov!’ er i hvert fald en skøn og æstetisk rejse ind i papirets underkendte verden.

1-2-3…Kan man tælle sig frem for at erobre et stykke hvidt papir? Og kan man få vuggestuebørnene til at stirre på papiret og blive lige så nysgerrige?

Ja. Gertrud Exner kan. Stilfærdigt og roligt, men alligevel med umiskendelig autoritet. Med Claus Beckers drilske og fløjtende musik som sin lydlige fortælling – og en smuk installation af hvide papirskulpturer som sin legeplads.

Selv er Gertrud Exner helt klædt i hvidt. Hun tæller sig frem gennem tallene fra 1 og op – men løber hurtigt sur i talrækken og ender overraskende på sære tal fra 55 til 187.

Så dropper hun de abstrakte talord og bevæger sig lydløst omkring i sin papirverden. Og her opstår så den række af bevægelser og forvandlingslege i det levende papir, der viser sig at kunne vende og dreje i alverdens cirkler og beholdere.

Levende papirspiraler

Forestillingen bliver til en sand forundringsfest. Børnene stirrer i hvert fald vildt på hendes hænder, når hun løfter op i en fint udklippet papirspiral, så den folder sig ud og bliver ’levende’ for øjnene af dem.

Og de er totalt fascinerede, når hun løfter en af sine store papiræsker, og der viser sig at gemme sig en mindre æske indenunder – og en endnu mindre. Akkurat som russiske dukker og kinesiske æsker.

Æstetisk overflødighedshorn

Det er scenografen Trine Walther, der har skabt denne meddigtende og smukke papirverden, hvor papiropfindelserne én efter én foldes ud som et æstetisk overflødighedshorn til børnene.

Alt er både konkret og abstrakt på samme tid, og netop derfor kan børnene frit tolke disse papirgenstande. Selvfølgelig kan de også ’besjæle’ dem i deres fantasi.

Men faktisk virker abstraktionerne stærkest, når papiret forbliver geometriske former. Det bliver i hvert fald næsten forstyrrende, da en af papirfoldningerne viser sig at gemme noget så konkret symbolsk som en papirfugl; endda en fugl, der kan fløjte.

Den er godt nok nuttet – og det er dens fugleunge også. Men den skaber pludselig en rollefigur i en forestilling, hvis styrke ellers netop ligger i plotløsheden.

Troskyldig gemmeleg

Så går det faktisk bedre, når Gertrud Exner beslutter sig for at lege gemmeleg i Lisa Beckers musikalske instruktion. For selvfølgelig kan en hvid kvinde let blive væk i en hvid papirverden. I hvert fald for uspolerede to-årige – og næsten også væk for sig selv…

Alt i alt er det en fornøjelse at se, hvordan Gertrud Exners forståelse for de mindste teatertilskueres sanser bliver mere og mere raffineret i hendes forestillinger. I efteråret imponerede hun med den udendørs vandreforestilling ’Tivoli’ ved Teater Nordkraft – og nu betager hun med ’Hov!’.

Hun er vitterlig en scenekunstner, der både åbner børnenes øjne og ører. Og som får dem til at længes efter at mærke et stykke papir med fingrene – og til at stryge det hen over kinden. Med sårbarhed og troskyldig forundring.

Så bagefter forestillingen er det bare om selv at dykke ned i papiret, akkurat som når man hopper 10-20-30 ved stranden:

10-9-8…

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.