11. februar 2009

Flere penge til verdenskongressen

Der arbejdes ihærdigt på at få de økonomiske rammer omkring ASSITEJ’s verdenskongres 20.-29. maj 2011 i København og Malmø på plads.

Det er den danske og svenske afdeling af ASSITEJ – den internationale organisation for børne- og ungdomsteater – der skal sikre en gnidningsløs afvikling af verdenskongressen, der består af generalforsamling, festival og seminarer/workshops.

Det samlede budget ligger på ca. 18 mio. kr., og foreløbig er de 5,8 mio. kr. i hus – takket være ikke mindst seneste donation fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, der har bevilget fire millioner kroner, fordelt over de næste tre år med henholdsvis en og to gange halvanden million kroner.

Dertil kommer 1,63 mio. kr. fra Fonden til Markeringsføring af Danmark (M-Fonden), som først må bruges i det sidste halve år op til kongressen. Tidligere har arrangørerne modtaget 2 x 100.000 kr., der er gået til forberedelse af projekt verdenskongres, der blev valgt i Australien ved seneste verdenskongres sidste år.

På den svenske side af samarbejdet går pengestrømmen lidt mere trægt, idet svenskerne p.t. blot har samlet ca. 300.000 svenske kroner sammen.

Se mere på www.assitej.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne